Ny milliardplan for Givskud Zoo
Zoologiske anlæg kræver konstant udvikling, forbedring og nye visioner. Det gælder også Givskud Zoo, der i går præsenterede en ny masterplan til cirka en mia. kroner og ambitioner om at bevæge sig op i dyrebeskyttelsens verdenselite
- Jorden er midt i den største masseudryddelse af biodiversitet siden dinosaurernes uddøen. Denne gang skyldes det imidlertid ikke astronomiske eller geologiske katastrofer, men tilstedeværelsen af blot en eneste pattedyrart - mennesket. Det skulle nødig gå så galt, at der om 20 år kun er løver i Givskud Zoo, skrev den jyske safariparks direktør, Richard Østerballe, i forordet til den 10 år gamle masterplan, der nu er blevet markant gentænkt og nyrevideret.
Det sker med et stort anlægsprojekt og en ny masterplan for Givskud Zoo, der åbnede i 1969.
Anlæg for en mia. kroner
Arkitekt Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG og Richard Østerballe præsenterede i går sammen med sagsarkitekt Brian Jang den nye plan for fremtidens Givskud Zoo – Zootopia.
Med støtte fra Ole Kirks Fond har BIG over de seneste år i samarbejde med Givskud Zoo udviklet den nye masterplan, der skal gøre Zootopia til et af verdens mest avancerede zoologiske anlæg.
Planens samlede omkostninger er i størrelsesordenen en milliard kroner, som søges via fonde, og projektet tænkes gennemført i flere faser, hvoraf første del skal være klar til Givskud Zoo – Zootopias 50 års jubilæum i 2019.
Givskud Zoo og arkitektfirmaet BIG indgik for to år siden aftalen om at tegne et arkitektonisk skitseprojekt til en ny masterplan for parken og udformningen af fremtidens zoo i Givskud.
Givskud Zoo tager dog udgangspunkt i Perspektiv- & Masterplan fra 2004, når dyreanlæg og andet byggeri i parken skal planlægges.
En række nye ideer og muligheder betød imidlertid, at masterplanen fik brug for en ny gennemarbejdning, muliggjort med økonomisk bistand fra Ole Kirk-Fonden.
Bevaring og forskning
Foruden den arkitektoniske skitse kommer den nye masterplan også til at indeholde en nytænkning af hele konceptet for Givskud Zoo.
Det betyder, at alle aspekter af Givskud Zoos formål, nemlig undervisning, naturbevaring og forskning, er blevet revurderet og udviklet.
Det var før Licitationen - Byggeriets Dagblads deadline ikke muligt at få en kommentar fra sagsarkitekt Brian Jang fra BIG, men Givskud Zoo har tidligere understreget, at det grundlæggende vartegn for Givskud Zoo som et zoologisk anlæg med meget store og naturlige anlæg til dyrene ikke vil blive ændret.
– Givskud Zoo har ikke ligefrem tradition for at anvende arkitekter i vores anlægsprojekter, men BIG har demonstreret så meget innovation samt stor forståelse og inddragelse af naturens former og væsen i mange andre projekter, at det var meget fristende at spørge, om de var interesseret i at indgå i denne proces sammen med os, sagde direktør Richard Østerballe i juni 2012, da aftalen blev indgået.
Hovedarkitekten Bjarke Ingels var glad for opgaven:
– At skabe rammerne for så forskelligartede brugere og beboere som gorillaer, ulve, næsehorn, løver og elefanter er en opgave vi endnu ikke har fantasi til at forestille os kompleksiteten af – men efter at have arbejdet med ekstrem brugerinddragelse med 60 forskellige nationaliteter på Nørrebro eller forsøgt at få projekter gennemført i konstant skiftende og meget komplekse miljøer – så føler jeg faktisk, at vi er temmelig godt rustede til udfordringen. Vi håber, at vi dels vil kunne øge livskvaliteten for dyrene såvel som for dyrepasserne og gæsterne – men sandelig også at kunne opdage ideer og muligheder, som vi kan tage med os tilbage ind i den urbane jungle. Hvem ved, om næsehornet kan lære os lidt om, hvordan vi selv har det – eller kunne få det i fremtiden, siger direktør Bjarke Ingels i en pressemeddelelse.
