23948sdkhjf

Kommune skal være sparringspartner

Københavns Kommune skal koncentrere sig om sine kerneopgaver, lyder det fra Byggesocietet efter gårsdagens konference
Københavns Kommune skal koncentrere sig om sine kerneopgaver - så skal virksomhederne nok klare resten.

Sådan lyder meldingen fra landsformand for Byggesocietetet Tony Christrup, som deltog i dialogmødet på Københavns Rådhus i går.

- København har mange styrker. For eksempel en international lufthavn tæt på bymidten, en havn i opblomstring og relativt billige erhvervslejemål. Kommunen må dog ikke påtage sig rollen som støttepædagog for virksomhederne. Lederne og medarbejderne i de enkelte firmaer kender bedst til deres udfordringer og muligheder. Kommunen skal alene være en moderne og tilgængelig sparringspartner for erhvervslivet, siger Tony Christrup.

Landsformanden er positiv over for kommunens ambitioner om 20.000 flere private arbejdspladser i 2020.

- Det er positivt, at kommunen vil have 20.000 flere private arbejdspladser i løbet af de næste seks år, men det er helt afgørende, at kommunen bruger sine kræfter dér, hvor det betyder noget. Nemlig i forhold til fremkommelighed i trafikken, gennemskuelige udbud og strategisk byudvikling, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125