23948sdkhjf

Vejen til job er ikke en rådhusrejse

Med en målsætning om blandt andet at skabe 20.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020 forsøgte Københavns Kommune i går at skabe dialog med erhvervslivet
20.000 nye private arbejdspladser og en årlig vækst i BNP på fem procent. Det er Københavns Kommunes målsætning frem mod 2020. En ambitiøs målsætning kaldte overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) den, da han i går var vært for et dialogmøde med en lang række virksomheder. Temaet var de kommunale rammer for erhvervslivet.

- Vi skal på en fælles rejse, ikke på en rådhusrejse, sagde han.

Rammerne for virksomhederne i Københavns Kommune kunne trænge til et løft, viser en ny megafonundersøgelse. Ifølge undersøgelsen er knap halvdelen - nemlig 49 procent - af virksomhederne i København tilfredse med kommunens erhvervsservice, og det giver plads til forbedringer.

Hvilke forbedringer der skal til for at gøre Københavns Kommune mere erhvervsvenlig og dermed støtte målsætningen om vækst, havde erhvervslivet og kommunalpolitikerne klare holdninger til.

- Skal alle virksomheder bo i København. Svaret er nej, sagde Torben Modvig, adm. direktør i NCC Bolig, da han skulle fremlægge de anbefalinger, som den gruppe af virksomhedsrepræsentanter, han kort forinden havde debatteret med, var kommet med.

Derfor er strategisk byudvikling vigtig, og der er brug for god infrastruktur til både biltrafik og offentlig trafik påpegede han, og nævnte også havnetunnellen som en god idé.

Rigide lokalplaner

Et andet sted, hvor der ifølge Torben Modvig er plads til forbedringer, er Københavns Kommunes lokalplaner.

- Lokalplanerne er rigide, og det er svært at leve op til dem, sagde han og efterlyste mere fleksible lokalplaner, så virksomhederne ikke skulle søge om dispensation i lige så høj grad som nu.

Til det svarede Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL), at det eksempelvis er nødvendigt med anvendelseskrav i lokalplanerne. Det gælder for eksempel, når nogen vil ændre områder udlagt til erhvervsbyggeri til boligområder.

- Vi skal ikke skabe en soveby, hvor ingen gider at bo, sagde han og påpegede, at i den forbindelse, at det var hans opgave som borgmester at sørge for, at København ikke bliver en homogen by.

Mere kommunal magt

Morten Kabell sagde til dialogmødet desuden, at han ville ønske, at kommunen kunne påvirke private gravearbejder i højere grad. Det ville ifølge ham påvirke fremkommeligheden positivt.

80 procent af gravearbejderne er private, og dem har kommunen ingen indflydelse på, påpegede han. Den nye vejlov, som er under udarbejdelse, skulle give kommunerne mere magt i forhold til gravearbejder, men i og med, at den nye lov stadig afventes, sagde Morten Kabell, at transportministeren åbenbart ikke var indstillet på det lige nu og her.

Debatten omkring gravearbejder i Københavns Kommune, som efter kommunens opfattelse er trukket unødigt ud, har tidligere kørt i medierne.

Frank Jensen gav helt geerelt entreprenørerne følgende opfordring til dialogmødet:

- Byggepladserne i København skal ikke være et sted, man går hen, når der ikke er andre i forretningen. Vi er også en kunde, og vores byggepladser skal også summe af liv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095