23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

VASSINGERØD: Virksomheden Norrecco vil etablere et ressourcecenter, hvor der skal sorteres og neddeles byggeaffald, på Vassingrødvej i Vassingerød.

I den forbindelse har Allerød Kommune og Norrecco lavet en vvm-screening, og konklusionen er blevet, at det ikke er nødvendigt at lave en VVM-redegørelse. Det fortæller Frederiksborg Amts Avis.

Der er fire ugers klagefrist efter offentliggørelsen af VVM-screeningen.

Ejeren af Norrecco, Michael Henriksen, vil også opføre et autoværksted på samme grund, og dette byggeri er der meddelt byggetilladelse til.

REGION MIDTJYLLAND

LØSNING: Hedensted Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan for etablering af varme- og energiproducerende anlæg i Løsning til offentlig høring frem til 3. september.

Lokalplanen er udarbejdet for at kunne imødekomme Løsning Fjernvarmes ønske om at etablere et nyt flisfyret anlæg til miljøvenlig, stabil og konkurrencedygtig varmeproduktion. Lokalplanen giver mulighed for placering af varme- og energiproducerende anlæg, mindre servicelokaler og administration for værkets medarbejdere.

REGION SJÆLLAND

ROSKILDE: Omkring 50 personer i Roskilde Kommune er hjemløse, og nogle af dem finder selv midlertidige boliger og sover hos venner og familie, mens andre har brug for såkaldte skæve boliger. Formanden for Beskæftigelses- og socialudvalget, Bent Jørgensen (V) har bedt om at få behovet for skæve boliger undersøgt, fortæller Dagbladet Roskilde.

Der er i dag ingen skæve boliger i Roskilde.

NAKSKOV: Nakskov Almene Boligselskab er i gang med at omdanne Riddersborgparken i Nakskov til en rækkehusbebyggelse, og når det arbejdet er vel overstået, skal boligselskabet i gang med en cirka 40 mio. kroner dyr renovering af boligbebyggelsen Fjordgården, der ligger midt i Nakskov.

Fjordgården er opført i årene 1954 til 1956 og den trænger til en kærlig hånd. Bebyggelsen skal isoleres og have nye vinduer og døre overalt, ligesom det flade tag skal udskiftes med et nyt med rejsning. Der skal også sørges for bedre tilgængelighed.

Projektleder Søren M. Jensen oplyser til Lolland-Falsters Folketidende, at der nok bliver byggestart i det sene efterår næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094