CG Jensen A/S
Også på bundlinjen var der fremgang, idet årets resultat efter skat landede på 23,6 mio. kroner, en fremgang på 170 procent i forhold til 2012. Fremgangen skyldes, at der har været nogle projekter, som var planlagt til udførelse i 2012, men som blev skubbet til starten af 2013.
Det skyldes dog også et generelt stigende aktivitetsniveau inden for anlægssegmentet. Selskabet har således haft held til at få flere større kontrakter, for eksempel opførelse af parkeringshuse i Ørestaden og Teglholmen i København, boligbyggeri på Margretheholmen på Amager og forberedende arbejder til Metro-cityringen i København.
Overskudsgraden gik frem fra 2,0 til 3,2 procent, og afkastningsgraden gik frem fra 5,7 til 9,1 procent. Soliditetsgraden gik frem fra 18,9 til 20,6 procent.