Energispareindsats svigter SMV’erne

Fra politisk side er der stort fokus på behovet for at reducere det danske energiforbrug og erstatte fossil energi med vedvarende energi (VE).

Indtil videre har man af uransagelige årsager, men ikke desto mindre meget konsekvent, udelukket majoriteten af de danske virksomheder, nemlig de små og mellemstore, SMV’erne, som en del af målgruppen for de iværksatte tiltag.

Blandt de mere markante tiltag indgår energiselskabernes energispareindsats, som koster cirka 1,5 mia. kroner/år; Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som koster cirka 400 mio. kroner/ år, og VE til proces-ordningen, som koster andre 400 mio. kroner/år.

Tilsammen i omegnen af 2,25-2,5 mia. kroner/år, hvortil kommer andre mere "bløde" tiltag, der realiseres løbende.

For eksempel vil vi om kort tid opleve en massiv markedsføring af den såkaldte BedreBolig-ordning, hvor boligejerne er målgruppen.

Alle bidrager til tiltagenes finansiering - enten via energiregningen eller skatten. Men ser man på, hvem der får gavn af tiltagene og ikke mindst af de betragtelige gevinster i kølvandet heraf, oplever man langt fra den samme nidkærhed i et forøg på at "få alle med". Tværtimod bliver SMV’erne konsekvent overset.

EUDP-midlerne er uden for SMV’ernes rækkevidde, blandt andet fordi EUDP har en forestilling om, at nye energiteknologier udspringer af store virksomheder på trods af, at erfaringen tilsiger det modsatte.

Vindmølleeventyrets vugge stod i små smedevirksomheder og er i øvrigt det eneste energiteknologieventyr, vi hidtil har oplevet i praksis.

VE til proces er stort set irrelevant for SMV’erne, fordi deres energiforbrug til netop proces er forsvindende lille. Og energiselskaberne målretter deres energispareindsats mod de absolut største virksomheder og til dels mod boliger - men ikke mod SMV’er.

Energiregningen for de store virksomheder vil i år blive mindst to mia. kroner mindre, end den ellers ville have været - noget der for de berørte virksomheder har effekt år efter år i besparelsernes levetid, så gevinsten bliver i praksis syv-otte gange større.

Dette repeteres i andre store virksomheder hvert år i perioden 2008-2020, hvor den bagvedliggende politiske aftale løber. Og i husholdningerne bliver indenfor den samme politiske aftale genereret forbrugsreduktioner i et lignende økonomisk omfang.

Disse to slutbrugerkategorier opnår altså energibesparelser, der tilsammen repræsenterer en værdi på hundredevis af milliarder. Det er indiskutabelt en fantastisk succes på alle tænkelige parametre. For dansk økonomi svarer virksomhedernes reducerede energiforbrug til en konkurrencefordel på hele 3,5 procent i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

Pointen er bare, at 90-95 procent af alle danske virksomheder hidtil ikke i praksis er tænkt ind i nogen af de omtalte ordninger, og at gevinsterne tilfalder alle andre end netop SMV’erne.

Derfor er der et markant behov for nye politiske initiativer og investeringer i tiltag, der sigter mod at udvikle forretningsmodeller, standardiserede løsninger med mere tilpasset de vilkår, der kendetegner netop SMV’erne.

Og som baseret herpå kan generere økonomisk rentable energibesparelser, så også energisparepotentialet i SMV’erne kan realiseres. For skal de klima- og energipolitiske målsætninger nås, kan man ikke fortsat - og med troværdigheden i behold - vende det blinde øje til besparelsespotentialet og værdien heraf i 90-95 procent af alle danske virksomheder.

“Derfor er der et markant behov for nye politiske initiativer og investeringer i tiltag, der sigter mod at udvikle forretningsmodeller, standardiserede løsninger med mere tilpasset de vilkår, der kendetegner netop SMV’erne."