Vejgrus i maskineriet ved generationsskifte
Nordjysk moral matchede ikke råd fra københavnsk advokat: Gå konkurs og lad sønnen købe boet
- Det var for at lave et generationsskifte. Men vi var nok lidt for sløve. Det viste sig, at hvis jeg skulle sælge firmaet til Niels, så skulle jeg af med 58 procent i skat. Kirsten og jeg er stadig raske og rørige, og vi vil have noget ud af fremtiden. Derfor er vi naturligvis nødt til at få en fornuftig pris for firmaet. Men det kan slet ikke lade sig gøre for Niels Jon, hvis der skal toppes ovenpå for at betale så voldsom en skat, siger Karl Åge Pedersen.
Så der er i sandhed gået vejgrus i maskineriet hos Essendrup Vejservice. Ganske vist søgte Karl Åge Pedersen råd og vejledning flere steder og fik blandt andet et råd fra en københavnsk advokat: "Du skal bare gå konkurs. Så kan sønnen efterfølgende købe boet til spotpris".
- Det passer altså bare ikke til vores moral. Sådan gør man ikke tingene, mener Karl Åge Pedersen.
Derfor kører den 62-årige vognmand videre i sin lastbil forsynet med specielle indretninger til etablering og renovering af grusveje og med et patenteret system til at lave vejkanter i én arbejdsgang.
Alle veje på Fænø
Kirsten og Karl Åge Pedersen etablerede Essendrup Vejservice i 1991. Karl Åge Pedersen sad selv bag rattet i special-lastbilen, som hen ad vejen blev bygget om med større lad og større kasse til materialerne. Sønnen Niels Jon var i lære i et dækfirma, da han kom til skade med den ene fod.
Det betød, at han måtte forlade dækfirmaet. Men han fik en dispensation til at kunne færdiggøre lager- og transport-uddannelsen i forældrenes firma.
- Vi købte en bil mere, og Niels Jon begyndte at køre. Det var i 1999, hvor vi også løb ind i vores hidtil største projekt. Vi fik en ordre på at renovere samtlige veje på Fænø. Det var en sag, der tog tre måneder med to biler. Vi lavede grusveje på rionet direkte på markjord, hvor vi så lagde fyld ovenpå. Det var en ret speciel opgave, husker Karl Åge Pedersen.
Kommunerne vil selv
- En overgang havde vi tre biler. Vi satsede meget på kommunesammenlægningerne og anskaffede en ekstra lastbil med kærre. Men det blev en skuffelse. Det viste sig, at de store kommuner selv ville klare opgaverne. Vi fandt så bare andre markeder, og vi har mange faste kunder med pasning og renovering af markveje, skovveje, veje i sommerhusområder og også stier på nedlagte jernbaner.
- Det er hovedsagelig grus af alle typer, vi bruger, men også i et vist omfang knust genbrugsasfalt og knust beton. Når vi får opgaver med varm beton, giver vi dem videre, siger manden bag Essendrup Vejservice.
En dæmper på støvet
- Vi har netop fået eneforhandling i Nordjylland af materialet Dustex til støvdæmpning. Det spredes ud på grusveje og binder så støvet. Vejen bliver nærmest som om, den var ferniseret. Dustex er miljøneutralt og efterlader en dejlig duft af harpiks, når det er lagt ud. Selve udlægningen klarer jeg med en spreder bag på lastbilen, så jeg har faktisk mulighed for at lave en grusvej og umiddelbart efter give den en Dustex-forsegling, siger Karl Åge Pedersen.
Det er stadig "ham selv" – Karl Åge Pedersen – der styrer i det daglige. Muligheden for et generationsskifte er ikke helt glemt, men lagt i skuffen indtil videre.
- Det kunne jo slet ikke hænge sammen, hvis Niels Jon skulle give en realistisk pris for firmaet med to special-lastbiler, og vi samtidig skulle tage højde for en stor portion skat oveni. Derfor valgte han på et tidspunkt at sige fra og i stedet tage et job som chauffør hos en vognmand. Vi solgte så den ene af bilerne til firmaet Forstas i Børkop, som havde fået en god opgave for Gribskov Kommune og manglede et køretøj, siger Karl Åge Pedersen.
Forstår ikke grusveje
Niels Jon er fortsat med på sidelinjen. Han styrer regnskaberne i Essendrup Vejservice.
Karl Åge Pedersen har droslet en anelse ned på tiden bag rattet. Tidligere bød en typisk arbejdsuge på 60 timer i lastbilen fra mandag til fredag. Lørdag skulle der laves regnskaber, og søndag kørte han og fru Kirsten Nordjylland tyndt for at måle op til tilbud, som derefter lå klar hos kunderne mandag morgen.
- Det er naturligvis surt, at det måske ikke kan lade sig gøre, at Niels Jon overtager firmaet, som vi havde gået og håbet på. Mest bøvl igennem årene har vi dog haft med kvartalsmøderne med bankerne. Bankfolk kan åbenbart ikke forstå, hvad det er, vi laver. Vi kan ikke puttes i kasse med vognmænd eller entreprenører. Og vi har ikke kunnet præstere tal, der kan sammenlignes med de brancher, som bankrådgiverne åbenbart mener, at vi ligner. Det har givet noget besvær, selv om vi aldrig har haft røde tal, siger Karl Åge Pedersen.
Firmanavnet Essendrup Vejservice har i øvrigt en lidt speciel logik. Grundlæggeren og ejeren hedder ikke Essendrup til hverken mellem- eller efternavn, men jo altså Pedersen. Og firmaet ligger ikke i byen Essendrup, for den findes ikke.
- Det er et område, der fra gammel tid hedder Essendrup. Hvis man kigger efter skilte med "Essendrup", er der vist kun Essendrupvej en km herfra – og så vores firmaskilt ude ved Gunderupvej. Men stedet her ligger imellem Aalborg og Støvring. Vi valgte så Essendrup Vejservice i stedet for Aalborg Vejservice eller Støvring Vejservice, forklarer Kirsten Pedersen.
