Skolen er mere end arbejdsrum
Skolereformen indeholder mange krav. Derfor skal fremtidens skole indtænke mere end blot energirenovering og arbejdsrum. Arkitekterne retter søgeren mod trivsel, sundhed, lys og forskellighed
Især i de større byer går kommunerne til værks med hidtil uset grundighed, når der skal findes besparelser på klimaregnskaberne.
Aarhus er for eksempel med det såkaldte Aa+-projekt i gang med sin hidtil mest ambitiøse energistrategi for samtlige kommunale ejendomme.
Ialt 650 bygninger - eller 1,3 mio. kvm - bliver gennemgået med henblik på at finde måder at spare på energien på.
Lægger kræfter i skoler
Også i København jagter man målet om en Co2-reduktion på omkring 40 procent i de ressourcekrævende bygninger.
Her siger udviklingskonsultent Signe Bang Korsnes fra Københavns Ejendomme:
- Vi har flere projekter, der kombinerer mange forventninger til fremtiden. Vi sætter for eksempel kræfter ind på skolerenoveringer i disse år, dels fordi mange skoler er nedslidte, dels fordi skolereformen stiller nye krav, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Samtidigt har Københavns Kommune de senere år haft succes med at udlicitere opgaver i den såkaldte esco-model, hvor en ekstern, ofte privat, samarbejdspartner vurderer besparelsespotentialet ved at gennemføre energitiltag og derigennem opnå besparelser, der kan finansiere selve investeringen.
Samarbejde med ledelse
Men det er ikke gjort med energirenoveringer alene, mener Tanja Jordan, arkitekt og områdechef for bæredygtighed hos Rubow Arkitekter, som har flere skoleprojekter på deres program.
Hun har gennem de sidste par år arbejdet med ombygningen af Engskovskolen i Regstrup ved Holbæk.
- Her kom vi godt i mål fordi vi havde et fantastisk samarbejde med skoleledelsen og en vision for, hvor vi ville hen. Derfor blev det ikke kun en energirenovering, men også et spørgsmål om arkitektur og at børnene skal trives og bevæge sig, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Man kan ikke bare renovere sig til en ny skolereform, men faktum er, at vi har mange skoler, der ikke kan imødekomme de krav og forventninger, der ligger i reformen. Derfor skal vi have trivsel, sundhed og indeklima højere op i “behovs-pyramiden", pointerer hun.
- Et godt indeklima har direkte indflydelse på trivsel og indlæring, men den ekstra læring og de flere timer, som børn og lærere skal være på skolen, kan blive modarbejdet, hvis der ikke er et sundt indeklima, siger Tanja Jordan.
Hun er derfor fortaler for, at skoleombygninger i kommunerne bliver koblet med et roligt og arkitektonisk blik.
- Selvfølgelig skal der være tid og økonomi til stede, men vi må prøve at undgå de “brandslukninger", der sker lige nu, fordi det haster med at få nogle behov om arbejdsrum opfyldt - fordi lærerne er pressede. Det handler om at tænke tingene sammen, for vi kan godt opnå flere ting på én gang. Og vores udfordring som rådgivere er at have visioner og ikke kun fokus på enkeltprojekter.
Tanja Jordan understreger, at flere spørgsmål om indretning efter den nye skolereform først begynder at finde sine svar, når elever og lærere har haft nogle måneder til at vænne sig til den nye hverdag.
- Der er gevinster ved at tænke i lys, rum, inventar og indretning.
Hun fremhæver blandt andre Munkegårdsskolen i Dyssegård, som Dorte Mandrups tegnestue havde under kærlig behandling.
Munkegårdsskolen er tegnet af Arne Jacobsen og er en af de første danske etplansskoler. Skolen består af en række såkaldte bygningsstokke, der forbindes af tværgående glasgange, der danner et netværk, hvis masker er atriumgårde, som hvert klasseværelse har adgang til.
Ud over lyset fra glasfacaden får klasseværelserne også dagslys fra højtsiddende vinduer i taget, et greb som også Rubow Arkitekter har været inspireret af i deres renovering af Engskovskolen ved Holbæk.
- En skolerenovering er det muliges kunst. Hver situation er ny, og det handler om at læse skolens rum, funktioner og traditioner. Men der ligger et stort ansvar for arkitekten i at løfte skolerne til mere end bare energirenoveringer og nye læringsrum. Vi skal samtænke trivsel og sundhed og muligheden for at at kunne opsøge forskelligheder, så skolen også i overført forstand bliver mere rummelig, siger Tanja Jordan.
