Erhvervslokaler bliver mindre værd
Manglende investeringer i nye erhvervslokaler betyder, at erhvervslivets bygninger bliver mindre værd
Der sker en nedslidning af kontor-, lager- og produktionslokaler, som investeringerne slet ikke ikke kan følge med.
Det siger Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri, på baggrund af det nye nationalregnskab.
Det viser, værdiforringelsen af private erhvervsbygninger og de offentlige byggerier under ét udgjorde 51 mia. kroner i 2013, men investeringerne i nybyggeri og hovedreparationer var 40 mia. kroner.
- Så værdien af de fysiske rammer for vore arbejdspladser i erhvervslivet og den offentlige sektor blev altså 11 mia. kroner mindre, siger Finn Bo Frandsen.
Pukkel skal væk
Han vurderer, at hele værdiforringelsen formentlig skal findes i erhvervslivets bygninger, idet det offentlige investerer i blandt andet nye hospitaler, universitetsbygninger og i energirenovering.
Cheføkonom i DI Klaus Rasmussen er enig i, at det er erhvervsbygningerne, der taber i værdi.
- Der blev bygget alt for meget før krisen, og det betyder, at der er mange ledige erhvervskvadratmeter. Man skal af med den pukkel, inden der igen for alvor bliver investeret i nye erhvervslokaler. Der sker hele tiden en værdiforringelse af bygningerne, og den vil fortsætte, indtil vi har fået tilpasset antallet af kvadratmeter til markedet. Og det tager tid. Bygningerne har lang levetid, siger Klaus Rasmussen.
Han mener, at den mest effektive måde at forny erhvervslokalerne er at rive ned, og at det også sker i et vist omfang.
- Men med otte procent ledige erhvervslokaler er der tale om en ganske stor overkapacitet, og det vil derfor tage lang tid at få tilpasset markedet, siger Klaus Rasmussen.
Tendens forstærkes
Finn Bo Frandsen vurderer, at tendensen til værditab af erhvervslivets bygningsmasse er blevet forstærket siden 2010.
Han vurderer, at der vil være job til 10.000-15.000 personer i byggesektoren, hvis erhvervslivets nybyggeri og opretholdelse af bygningerne skal holde trit med nedslidningen.
