23948sdkhjf

Farum Midtpunkt holder facaden

318 boliger i Farum Midtpunkt skal nu have nyt tag og nye facader
Adserballe & Knudsen skal renovere og udskifte tag og facade på 318 boliger i Farum Midtpunkt.

Arbejdet omfatter 16 af de 24 blokke og udgør i alt cirka 13.000 kvadratmeter tag og 354 facadevægge i let konstruktion.

- Farum Midtpunkt blev opført 1970-74, og tagene med grøn græsbevoksning er nedslidt, siger projektleder Rasmus Rømer Lausen, Adserballe & Knudsen. Han fortsætter:

- Farum Midtpunkt er bygget som tæt-lav bebyggelse med treetagers terrassehuse. Taget er ikke en stor flade, men er delt i 318 tagfelter med private terrasser imellem og forskudt på grund af terrasseformen. Adgangsforholdene og terrasseopbygningen gør det umuligt at komme ind med store maskiner. Projektet er derfor logistisk, udførelses- og tidsmæssigt krævende og tungt.

- Fra hvert tag skal der fjernes otte kubikmeter jord og bevoksning. Når det er væk, kan vi komme i gang med at skifte undertag og ovenlysvinduer og udskifte isoleringen i taget.

I dialog

Rasmus Rømer Lausen glæder sig over at arbejde med det på mange måder banebrydende og værdifulde byggeri med terrasseboliger, grønne områder mellem boligblokkene og en særlig atmosfære, som han kender personligt.

Beboerne har alle dage været engageret i naboskab, boligforhold og miljø. Og deres engagement er fortsat højt.

Beboerne er aktivt med i renoveringen gennem følgegrupper, som er med i en dialog om byggeplanlægningen og detaljer i projektet. Arbejdet er planlagt efter at genere beboerne mindst muligt, og hver bolig er berørt af håndværkere mellem 10 og 13 dage.

Let konstruktion

Facadevægge i en let konstruktion skal renoveres og isoleres op til dagens standard. I forbindelse med dette arbejde er der konstateret PCB, som skal håndteres miljørigtigt.

Adserballe & Knudsen har selv fem tømrere, to byggeledere og en projektleder på opgaven. Underleverandører medvirker med 25-30 mand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094