23948sdkhjf

Fem teams kæmper om Aabenraas multiarena

Aabenraa Kommune har udvalgt fem rådgiverteam i konkurrencen om Aabenraas nye multiarena
Blandt 23 teams har Aabenraa Kommune nu valgt de fem rådgiverteams, som skal konkurrere om at udarbejde forslag til en ny multiarena og forslag til at udvikle det eksisterende svømme- og idrætscenter i Aabenraa. 23 højt kvalificerede teams havde budt ind på opgaven om at deltage i projektkonkurrencen. Bag de 23 teams står der op til 100 enkeltfirmaer, hvoraf flere er lokale.

- Det glæder mig, at der også er lokale rådgivere blandt de konkurrerende team. Og jeg ser med spænding frem til at få præsenteret og bedømt de fem forslag sidst i august måned. Multiarena Aabenraa skal være byens pulserende idrætscentrum og samlingspunkt for liv og begejstring, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Tim Wulff (V).

Derfor vil der blandt andet blive lagt vægt på, at hele det nye center designes, så alle faciliteter og lokaler kan bruges til mere end én aktivitet.

Afdelingschef for Kultur, Plan & Fritid Bo Riis Duun konstaterer, at niveauet i ansøgningerne generelt var meget højt.

- Det er både spændende og velkvalificerede teams, der har anmodet om at blive prækvalificeret. Vi har fulgt udvælgelseskriterierne og foretaget en vurdering ud fra økonomisk og teknisk kapacitet. De fem teams, vi har valgt ud, er alle vurderet særdeles egnede. De fem ansøgninger fremstår hver for sig med forskelligartede styrker, og hvert team vurderes samlet set at have de bedste referencer i forhold til opgaven, forklarer Bo Riis Duun.

Vigtigt element

Multiarena Aabenraa er et uhyre vigtigt element i planerne om at skabe et aktivt og forstærket campusområde med uddannelser og fritidsaktiviter, der skaber sammenhæng mellem sundhed og læring.

Aktiv Campus Aabenraa skal være med til at realisere visionerne for Fremtidens Købstad og understøtter dermed Aabenraa Kommunes strategi for at skabe sund vækst.

Sammenhængen mellem sundhed og læring bliver fysisk forankret, idet multiarenaen og svømme- og idrætscentret i fremtiden forventes at blive bundet sammen med campusområdet af en bred sti, som skal indbyde til bevægelse og aktivitet - en såkaldt rambla.

Aabenraa Kommune har afsat i alt 76 mio. kroner til multiarenaen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129