Et hul på vejen
Efterslæbet på vedligehold af de danske veje har da også gennem årene været genstand for stor debat mellem ikke mindst anlægssektoren, landets kommuner og staten for den sags skyld.
Der er kommet mange bud på, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet egentlig er. Senest er rådgivervirksomheden Grontmij ude med beregninger, der viser et efterslæb på 3,5 mia. kroner. Men Asfaltindustrien mener - og læner sig op ad andre undersøgelser - at efterslæbet er langt større og snarere nærmere sig mellem 15 og 20 mia. kroner.
Nu skal vi ikke på denne plads gå ind i en større teknisk analyse af, hvordan de enkelte undersøgelser er kommet frem til deres konklusioner. Der kan unægtelig være flere beregningsmetoder, der gør, at det enten bliver et højere eller lavere vedligeholdsefterslæb.
Men der er ingen tvivl om, at vedligeholdelsesefterslæbet på de danske veje er højt. Og at flere af landets kommuner ikke gør noget ved efterslæbet er direkte ærgerligt. Men det er jo selvfølgelig et spørgsmål om kroner og øre og den rette fordeling på de kommunale budgetter.
Det er jo en kendt sag, at der for landets kommunalpolitikere er flere stemmer - særligt op til kommunalvalgene - i at love bedre forhold for kommunens børn og ældre, end der er i at love udbedring af vejene. Men alt for mange kommuner glemmer jo, at lappeløsninger ikke betaler sig. At lapning af huller i vejene i stedet for helt ny asfalt kun er en stakket frist, for en kold vinter med minusgrader kan hurtigt give nye reparationer.
Og så er kommunerne lige vidt, for det gør kun efterslæbet endnu større, og regningen bliver også derefter. Derfor er landets kommuner også nødt til at bide i det sure æble og erkende, at en bedre udbedring af veje, fortover og cykelstier er en lige så god forretning som at opføre nye folkeskoler og plejehjem.
