Byggenyt
FRØSTRUP: Thisted Byråd har vedtaget lokalplanen for Energipunkt Frøstrup endeligt.
I forbindelse med "Projekt Mulighedernes Land" blev en del af det tidligere DLG bygningsanlæg på området nedrevet, således at der nu er en stor lagerhal og nogle kontorlokaler tilbage. Lokalplanens formål er at give mulighed for at anvende både området og bygningen til formidling og udstilling af eksempelvis "grøn energi".
Bygningen tænkes indrettet med en permanent energiudstilling og en "rå" hal til brug for såvel energiudstillinger som andre aktiviteter.
I første omgang er der planlagt et jordvarmeanlæg, der påtænkeskombineret med et forsøgsanlæg for varmepumper. Endvidere arbejdes med et solcelleanlæg og et vindturbineanlæg.
Den eksisterende bygning bevares/istandsættes, samtidig med at der åbnes mulighed for opførelse af nybyggeri.
AALBORG: Aalborg Byråd har vedtaget Lokalplan 3-4-102 for Vestre Fjordpark endeligt.
I samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden er der gennemført en arkitektkonkurrence om en moderne og visionær helhedsplan for området omkring friluftsbadet. Konkurrencen skulle også give et bud på et nyt og multifunktionelt bygningskompleks som ramme om foreningsliv, vandsportskurser og formidling af Limfjordens natur- og kulturhistorie. Konkurrencen blev vundet af LIW Planning og Force4 Architects med projektet Working With Nature.
Formålet med lokalplanen er at danne grundlag for, at projektet for Vestre Fjordpark kan realiseres - i størst muligt omfang til DGIs landsstævne i 2017.
REGION HOVEDSTADEN
HVIDOVRE: Behandlingshjemmet Hvidborg skal renoveres, og Hvidovre Kommunalbestyrelse sagde forleden god for planerne.
Rambøll har estimeret, at det vil koste cirka 20 mia. kroner at renovere bygningsmassen, så den lever op til nutidige standarder.
Det er planen, at der både skal gennemføres en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger, og at der på et senere tidspunkt skal rives ned og bygges nyt. Sidstnævnte kræver en ændring af gældende lokalplan.