Genbrugspladser er ikke ligefrem kendt for at være arkitekturperler. De er ofte lidt slidte og fyldt med gamle udtjente containere.
Sådan er det ikke på Gentofte Genbrugsstation, som har vundet prisen som Årets Byggeri 2014 i kategorien Åben på en delt førsteplads med Musikkens Hus i Aalborg.
På genbrugspladsen er der lagt en ekstra indsats i at skabe en smuk arkitektur og gøre det lettere for folk at komme af med deres affald. Alle containere er for eksempel sænket ned i jorden.