23948sdkhjf

Samarbejde er vejen frem

Hoffmann A/S fremlægger positivt halvårsregnskab for 2014. Ifølge virksomhedens adm. direktør er samarbejde og tidligere involvering nøglen til de gode resultater
For Hoffmann A/S handler det i mindre grad om, hvad der skal bygges, og i højere grad om, hvem man skal bygge med, og hvordan samarbejdet skal foregå.

Og ifølge entreprenørvirksomhedens adm. direktør, Torben Bjørk Nielsen, er den tilgang til arbejdet medvirkende til, at virksomheden nu kan fremlægge et positivt halvårsregnskab for 2014.

- Vi er langt mere samarbejdsorienterede i dag, og vi bliver involveret langt tidligere i processen. At få sammensat de rigtige ressourcer fra start synes at være mere afgørende med de komplekse og højteknologiske byggerier, som kendetegner markedet. Derfor har vi også øget vores teknologiske niveau og samarbejdsprocesser, og jeg ser absolut tendenser i branchen til, at den prioritering breder sig. Vi ser uden tvivl en øget efterspørgsel på den måde, vi arbejder på, og når fokus er på samarbejde, så opstår der færre konflikter, mere gennemarbejdede projekter og øget produktivitet, siger han og fortsætter:

- Og når produktiviteten er stigende, vil det være ærgerligt, hvis Danmark ikke udnytter det. Vi skal ikke bremse for meget op for investeringerne, som politikerne ellers lægger op til. Det vil være en uheldig situation og stopklods for udviklingen.

Flotte resultater

I første halvår af 2014 har Hoffmann A/S omsat for 781,6 mio. kroner, hvilket er en stigning på knap 200 mio. kroner i forhold til samme periode sidste år.

Ordrebeholdningen er øget til 1.422 mio. kroner i forhold til 1.161 mio. kroner i første halvår 2013, og dækningsbidraget er øget fra tre procent til 4,4 procent.

Med de resultater er Hoffmann A/S én af den norske Veidekke-koncerns mest lønsomme enheder, og målet om en lønsomhed over fem procent menes at være indenfor rækkevidde, fremhæver Torben Bjørk Nielsen.

- Jeg er stolt af de resultater, vores medarbejdere har opnået. Det er en teamindsats, som har krævet en hel del. Vi skal hele tiden være klar på at omstille os og have omkostningerne for øje, og det mener jeg, er nogle af de ting, som vi gør godt, siger han.

Store fremtidsplaner

Torben Bjørk Nielsen regner med, at virksomheden også i andet halvår vil fremlægge positive resultater.

Samtidigt understreger han, at virksomheden nu skal til at kigge på strategien for 202o, hvor lønsomhed og øget omsætning også vil være på programmet.

- Det er næste projekt i Hoffmann, siger Torben Bjørk Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094