23948sdkhjf

Minister kaldt i samråd om metro

Transportminister Magnus Heunicke (S) skal på et åbent samråd svare på, om han stadig har tillid til Metroselskabets ledelse
Det har været undervejs længe, men i denne uge fik Enhedslisten nok og har kaldt transportminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om forholdene hos nogle af de entreprenører, der arbejder for Metroselskabet på cityringsprojektet.

Her skal ministeren blandt andet redegøre for, hvad han agter at foretage sig i forhold til ledelsen af Metroselskabet. Enhedslisten ønsker også, at transportministeren svarer på, hvad han mener om Metroselskabets kommunikationspolitik.

- Der er ikke styr på projektet. Der har været krig med naboerne, og man har endnu ikke formået at skabe et ordentligt tillidsforhold. I løbet af sommeren har 3F afsløret nye sager om omfattende løndumping, snyd med moms og skat, kritisabelt og farligt arbejdsmiljø, fyring af metroarbejdere, der har organiseret sig fagligt og en uberettiget fyring af en tillidsmand. Det mener vi, skal være løgn, siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.

Ønsker fyring

Enhedslisten har længe ønsket fyringer blandt direktionen for Metroselskabet, og det er med den dagsorden, at partiet har kaldt ministeren i samråd.

- Det har kørt alt for længe. Vi vil derfor vide, om transportministeren fortsat har tillid til Metroselskabets ledelse. Vi forventer ikke, at en fyring kommer på et åbent samråd, men ministeren kan jo også komme os i forkøbet - og det er også fint med os, siger Henning Hyllested.

Der er endnu ikke fundet en dato for samrådet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094