23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ude af øje - ude af sind

Annonce

Vedligeholdelsesefterslæbet på landets kloaknet og veje er massivt. Men hvor Folketingets partier har taget aktiv stilling til jernbaner og vejene i deres partiprogrammer, så mangler fokus på kloaknettet samt vandforsyning og vedligeholdelse af den offentlige bygningsmasse i selvsamme programmer.

Annonce

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der har gennemgået alle Folketingets partiers programmer og holdninger.

Nu må man give Socialdemokratiernes sommervikar som politisk ordfører, Jens Joel, ret i, at blot fordi et emne ikke er beskrevet i partiprogrammet, så er det ikke ensbetydende med, at partiet ikke har fokus på det og interesserer sig for det. Det er trods alt begrænset, hvor mange emner, politikerne kan proppe ind i partiprogrammerne.

Annonce

Når det er sagt, så er det måske påfaldende, at netop vedligeholdelse af kloaknettet herhjemme nærmest er ikke-eksisterende i partiprogrammerne. Flere af Folketingets partier er blevet mere opmærksomme på ikke mindst klimasikring efter de mange skybrud, der har ramt landet inden for de sidste par år. Og her kan man ikke komme udenom, at et forbedret kloaknet spiller en stor rolle. Og Jens Joel har da ret i, at folk forventer, at kloakkerne fungerer. Men det gør de jo langt fra alle steder. Det vidner de mange oversvømmelser efter skybrud jo om, og hvor meget politikerne end kan lide det eller ej, så er et ordentligt kloaknet også en del af den danske velfærd.

Annonce

Her må man bare konstatere, at der for mange partier er flere stemmer i at love bedre forhold for ældre og landets børnefamilier end i at lappe hullerne på statens veje eller udbedre kloakkerne.

Problemet er bare, at milliard-efterslæbet på veje og kloakker hurtigt vokser sig større, hvis ikke der tages hånd om det. Regningen bliver jo ikke mindre af, at politikerne ikke interesserer sig for det. Og en dag må politikerne ud at finde de penge. Og hvor skal de komme fra?

Annonce

Det nytter jo ikke noget, at Folketingets partier skubber regningen videre til næste generation. For det er ikke nødvendigvis velfærd.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02