Anlægsnyt
Grønt område - hammershøj: Når Hammershøj får en ny børnehave ved Hammershøj Skole på Vorningvej, så giver det plads til en fornyelse af et område i det centrale del Hammershøj, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Kommunen har udarbejdet et forslag til lokalplan for området. Desuden skal der udstykkes til fire grunde til parcelhuse og lignende. Legepladsen i området skal laves om til et rekreativt og offentligt tilgængeligt område.
Belægning - Vinderup: Vinderup indviede for omkring et år siden en aktivitetsplads for børn og unge kaldet Down Town, som ligger på parkeringspladsen ved SuperBrugsen. Men dengang blev der taget beslutning om en forkert belægning, og det har skræmt brugerne væk, skriver Skive Folkeblad.
Underlaget består af en trekomponent epoxyblanding med små blå sten, der giver markante skader på de aktive brugere, når de falder.
Nu er økonomiudvalget i Holstebro Kommune blevet enige om at bruge omkring en halv mio. kroner på at lægge en ny belægning på området, så flere kan bruge stedet.