23948sdkhjf

Nævn bremser skolebyggeri

Ny skole i Helsingør til 300 mio. kroner er foreløbig sat på standby efter Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet lokalplan
Helsingør Kommune handlede i strid med miljøvurderingsloven og planloven, da den besluttede at udarbejde en selvstændig miljøvurdering før vedtagelsen af lokalplanen for den store Skolen i Bymidten i Helsingør, der har et samlet budget på 300 mio. kroner.

Det har Natur- og Miljøklagenævnet slået fast i en kendelse, der ikke kan ankes, efter to naboer har klaget over byggeriet.

Kendelsen betyder, at byggeriet, hvor første spadestik skulle tages den 15. august, er sat på standby, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi er meget overraskede over afgørelsen, og vi stiller os også uforstående over for den. Men der er ikke andet at gøre end starte igen med lokalplanprocessen på første byrådsmøde efter ferien, siger Helsingør Kommunes kommunaldirektør, Bjarne Pedersen, til Frederiksborg Amts Avis.

Han vurderer, at afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet betyder, at byggeriets tidsplan bliver forsinket med mellem seks og otte måneder.

Tre entreprenører

Skolen skal huse en ny folkeskole, SFO, multihal og musikskole, og kontrakterne med entreprenørerne på den første etape blev underskrevet i starten af denne måned.

Anker Hansen A/S skal bygge råhuset; Skou Gruppen står for vægge, vinduer og døre, mens Pro Ventilation skal levere teknikken.

Bjarne Pedersen vurderer over for Frederiksborg Amts Avis, at forsinkelsen ikke betyder ekstraregninger i millionklassen, og kommunen ser det ikke som kontraktophør, men en ændring af byggestarten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125