Jeg savner lidt blodsmag i munden på branchen
En af fremtidens eksportmuligheder bliver at tænke små parker, hvor borgerne kan opholde sig, ind i større offentlige bygge- og anlægsprojekter, mener arkitekt hos Henning Larsen Architects, Signe Kongebro
Det er en af de tendenser, som Signe Kongebro - arkitekt, partner og udviklingschef for afdelingen for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects - ser blive mere udbredt, og som hun forventer kan blive en stor eksportmulighed.
Licitationen - Byggeriets Dagblad har talt med arkitekten, der glæder sig over sit fags bevidsthed om kvalitet, men som somme tider savner lidt blodsmag i munden på branchen.
Sommeren er ved at være ovre, og du skal igen i arbejdstøjet - hvad bliver dine vigtigste opgaver i det kommende arbejdsår?
- Det, jeg skal fokusere på, er en helhedsplan i Bellahøj. Bellahøj er noget af arvesølvet i dansk arkitektur og modernisme, og repræsenterer på mange måder, noget af det fineste vi har inden for dansk boligtradition og boligbyggeri. Opgaven bliver at genskabe Bellahøj som et ikon over fremtidens måde at bo på. Vi skal skabe mening i et område, der bygningsmæssigt og selvforståelsesmæssigt er i forfald. Det kræver både en renovering af døre, vinduer og facader, men også et mentalt løft, så stoltheden kommer tilbage.
Derudover har vi lige vundet en stor konkurrence om et erhvervsakademi på 20.000 kvm, som skal være ekstremt bæredygtigt. Det er et projekt, som ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen, som lige er vedtaget. Vores opgave er, at skabe de fysiske rammer, som kan opfylde de læringsmål, som er vedtaget.
Af de projekter du er involveret i, er der noget du glæder dig særligt til at se færdigt?
- Jeg glæder mig til at se Frederiksbjerg Skole i Aarhus, som er en folkeskole. Her har det også handlet om læringsmiljøer, og om at skabe rammerne for, hvordan børn kan vokse op og blive borgere i det danske samfund. Vi har arbejdet meget med, hvordan rummene skal sammensættes så de bliver i øjenhøjde med brugerne. Egedal Rådhus, som er en gentænkning af rådhuset, bliver også færdigt. Et rådhus er i dag ikke bare en højborg med en skranke, men et inviterende hus, hvor borgerne kan finde en masse servicefunktioner. Tanken har været, at grænsen mellem borger, service og ansatte flyder meget mere. Det glæder jeg mig også meget til at se.
Er Danmark et godt land at være arkitekt i?
- Ja, af to årsager. Vi har for det første en stærk dansk designtradition, men også fordi vi her i virksomheden taler meget om kvalitet - ikke kun materialekvalitet, men også kvaliteten for slutbrugeren. Som arkitekter skal vi være med på en større klinge, end kun lige bygherrens særinteresser. Den kultur er særlig dansk og fuldstændig integreret hos os. Men man kan godt ind i mellem savne lidt mere blodsmag i munden fra faget som helhed. Nu sidder jeg også i Statens Kunstfonds arkitekturudvalg, hvor vi får et meget godt billede af, hvad branchen interesserer sig for. Der kunne jeg godt ønske, at der blev vist lidt mere motorkraft bag ønskerne om at forandre og deltage. Når jeg ser bredt over hele branchen og standen, så er der mange gode takter på vej, men der er stadig mange, der gør det, de plejer.
Hvad har du af forventninger til arbejdsåret 2014-2015?
- Helt personligt håber jeg, at vi som tegnestue bliver meget mere videnpartner i projekter, og ikke kun har designretten, hvor vi sidder og tegner. Vi skal være videnpartner og på den måde yde beslutningsstøtte til bygherren. Og så skal vi fortsætte vores forskning og udvikling, for det bliver mere og mere efterspurgt. Det, at vi kan lave specielt facadedesign og specielle dagslys- og kunstlysanalyser, bliver nu købt ind på projekter, hvor vi ikke er involveret som arkitekter.
Hvad tror du bliver den kommende tids tendens inden for bæredygtig arkitektur?
- Vi begynder at se, at der kommer en ny type opgaver i forbindelse med de store offentlige investeringer som kystsikring, broer, rensningsanlæg. Her bliver vores viden efterspurgt, så de offentlige investeringer kan blive mere end blot at være et teknisk anlæg. Ønsket er, at vi som arkitekter skal være med til at give byggeriet ekstra brugsværdi, så det tekniske anlæg også bliver en park eller på anden måde bringe noget tilbage til borgerne. Det er en ny tendens inden for bæredygtighed, som jeg tror bliver en af vores store eksportmuligheder.
