23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

NEDRIVNING • NÆSTVED: Et flertal i Næstved Byråd vedtog forleden at rive en del af højkajen ud for Maglemølle Papirfabrik ned.

Det er Næstved Havn, der ønsker at fjerne kajen for at gøre plads til en 120 meter lang ny kaj med plads til havnens kunder. Som det ser ud nu, har man svært ved at håndtere den tunge trafik på kajen.

REGION MIDTJYLLAND

PARK • SILKEBORG: Silkeborgenserne får en ny park til leg og motion, når Silkeborgmotorvejen står færdig.

På tegnebrættet er en 9.000 kvm stor oplevelsespark på et dække over motorvejen gennem Silkeborg by, og Silkeborg Kommune får nu hjælp til at konkretisere ideerne. Lokale og Anlægsfonden har således givet tilsagn om 75.000 kroner til et forprojekt, og kommunen bidrager med samme beløb, skriver Silkeborg Kommune i en pressemeddelelse.

Discover Park Silkeborg skal bygge bro mellem bydele og idrætsfaciliteter og give områdets mange børne- og uddannelsesinstitutioner og idrætsforeninger plads til nye aktiviteter.

I alt vil DisCover Park Silkeborg koste over 10 mio. kroner, og Silkeborg Kommune satser på at hente halvdelen fra forskellige fonde.

VINDMØLLER • THYHOLM: Struer Kommune har modtaget tre projektforslag for opstilling af vindmøller på Thyholm, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Vindmøllerne er 100 - 140 m høje og ønskes opstillet ved henholdsvis Lyngs, Hindsels og området ved Stokhøjvej mellem Hvidbjerg og Uglev. Fælles for projekterne er, at vindmøllerne ønskes opstillet uden for de områder, som i den gældende kommuneplan er udlagt til vindmøller. En eventuel realisering af projekterne vil derfor blandt andet forudsætte en ændring af kommuneplanen.

Til en start har Struer Kommune udarbejdet et debatoplæg om vindmølleplanlægningen på Thyholm. Der kan indsendes forslag, ideer og synspunkter til planlægningen frem til den 16. februar 2015.

STIER • SOLRØD: Solrød Byråd bevilgede forleden penge til anlæggelse af såkaldte Kløverstier.

Kløverstierne er et nyt landsdækkende stikoncept, som Friluftsrådet står bag, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet. En Kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og farve.

Friluftsrådet giver et tilskud til projektet i Solrød Kommune på 25.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109