23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

HOBRO: Mariagerfjord Byråd har på en række betingelser sagt ja til at yde et anlægstilskud på 14,6 mio. kroner til udbygning af Mallorcatribunen på stadion i Hobro.

Der har været drøftelser med HIK om behovet for opgradering af stadionfaciliteterne for at indfri kravene til et superligastadion.

DBU stiller krav til faciliteter på et superligastadion. Der skal være 3.000 siddepladser og en samlet kapacitet på 10.000 pladser, og HIK har udarbejdet et projekt, som lever op til disse krav.

Projektet indebærer etablering af ny tribune på langsiden ved skoven (Mallorcatribunen), udbygning af klubhuset og lounge samt etablering af tribuner bag begge mål. Den samlede anlægssum for dette nybyggeri er budgetteret til 35 mio. kroner.

AALBORG: Aalborg Byråd har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan, der gør det muligt at bygge plejeboliger og institution på Forchhammersvej i Hobrovejkvarteret.

Planforslagene fremlægges i offentlig høring fra i dag, den 22. december 2014 til og med 18. februar næste år.

Lokalplanens formål er at sikre, at der indenfor området kan opføres 50 nye plejeboliger og et tilhørende serviceareal i tilknytning til Plejecenteret Birkebo.

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Kolding Byråd har sagt ja til at bevilge 900.000 kroner til etablering af en hejsevæg til opdeling af Alminde-Viuf Hallen.

Byrådet har også sagt ja til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 1,8 mio. kroner til finansiering af et nyt gulv samt bygningsmæssige foranstaltninger i hal 1 i den selvejende institution Arena Syd for at imødegå fremtidige vand-/fugtskader med angreb af skimmelsvamp til følge.

REGION HOVEDSTADEN

GLADSAXE: Gladsaxe Byråd har godkendt et forslag til tillæg til kommuneplanen og et forslag til lokalplan for et område ved Vilhelm Bergsøes Alle, Niels Finsens Alle og Erik Bøghs Alle.

Lokalplanen tilvejebringes på baggrund af en konkret henvendelse fra en bygherre, der ønsker at omdanne en tidligere smede- og maskinfabrik på stedet til syv rækkehusboliger. Derudover er der gennem de seneste år kommet konkrete henvendelser fra flere grundejere i området, der efterspørger videre rammer for udstyknings- og bebyggelsesmuligheder og for at kunne anvende deres ejendom udelukkende som bolig.

BRØNDBY: Brøndby Kommunalbestyrelse holder et ekstraordinært møde den 5. januar 2015, hvor der skal tages stilling til et forslag til kommuneplantillæg, der skal bane vej for nyt domicil til Danmarks Idrætsforbund på Brøndby Stadion.

Danmarks Idrætsforbund har fremsendt et forslag til nyt domicil i fire etager, hvor kommuneplanen fastlægger byggeri i maksimalt tre etager og maksimalt 12 meter på stedet.

Teknisk Forvaltning indstiller, at forslaget til kommuneplantillæg vedtages og sendes i høring fra den 7. januar 2015 til den 4. marts 2015

Sagen behandles i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen på ekstraordinære møder straks i det nye år, da en behandling, der skal afvente ordinære møder i februar, muligvis svækker kommunens kandidatur til at blive værtskommune for et eliteidrætscenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089