23948sdkhjf

Udbud til en kvart million er annulleret

Udbuddet i forbindelse med realiseringen af den omfattende helhedsplan for BoligKorsørs afdeling 7 og 12 er annulleret. To nye begrænsede millionudbud er på vej
For få anmodninger om deltagelse i realiseringen af helhedsplanen for afdeling 7 og 12 under den almene boligorganisation BoligKorsør har ført til, at millionudbuddet nu er annulleret.

I stedet bliver opgaven udbudt i to separate hovedentrepriser - en for hver afdeling - som følger i denne uge, oplyser bygherrerådgiver og projektleder, Jan Storgaard fra Datea.

- Vi har fået for få henvendelser fra virksomheder, der vil prækvalificeres. Derfor har vi vurderet, at opgaven var for stor, siger han og fremhæver, at håbet er, at opdelingen og dermed omfangsændringen vil gøre arbejdet mere interessant for landets bygge- og anlægsvirksomheder.

Fastholdt arbejdsplan

Projektet, der skal udføres i de to afdelinger, dækker de samme renoveringsemner som før.

Afdeling syv skal blandt andet have reduceret sin boligmasse fra 186 til 165 boliger. Herudover skal der udskiftes tagbeklædning på de forskellige blokke, ydervæggene skal efterisoleres, og de gamle altaner skal erstattes af nye.

I afdeling 12 skal boligmassen reduceres fra 234 til 198 boliger, og også her skal tagbeklædningen skiftes, ydervægge efterisoleres, og altanerne erstattes af nye.

Arbejdet forventes at kunne sættes i gang inden for den samme tidsramme som før med renoveringsstart i maj/juni 2015.

Den største forskel er, at der frem for fem aktører vil blive prækvalificeret fire til hver hovedentreprise, oplyser Jan Storgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11