23948sdkhjf

Flere håndværkere vil være installatør

18 procent flere har søgt ind ind på uddannelserne som el- eller vvs-installatør
Flere håndværkere vil læse videre til installatør. Både uddannelsen som stærkstrømsinstallatør og som vvs-installatør oplever stor fremgang i antallet af ansøgninger. Samlet søger 18 procent ind på de to uddannelser i år i forhold til sidste år.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Det er dejligt, at stadig flere dygtige unge søger videre inden for branchen. De tekniske erhverv har brug for øgede kompetencer hos fremtidens ledere og iværksættere, der blandt andet skal gennemføre den grønne omstilling, siger Tina Voldby, der er underdirektør i Tekniq.

Stærkstrømsstigning

Søgningen til uddannelsen som stærkstrømsinstallatør er steget fra 72 til 87 personer, svarende til 21 procent efter i øvrigt også en stor stigning fra 2012 til 2013.

40 har søgt om at blive optaget på uddannelsen til vvs-installatør. Det er fire flere end sidste år.

Også uddannelsen som energiteknolog oplever fremgang, omend beskeden fra 76 til 78 ansøgere.

Firmaer tilskynder

- Fremgangen kommer efter nogle år med nedadgående tendens. Vi oplever det som udtryk for, at branchens behov for flere installatører i fremtiden er blevet kommunikeret bredere ud. Jo mere snak i branchen om behovet for øgede kompetencer, jo mere spredes ringene i vandet. Samtidig er der mange virksomheder, som tilskynder medarbejdere til at læse videre. Nogle laver forskellige former for aftaler med medarbejdere, så de under uddannelsen bevarer tilknytningen til firmaet. Dermed håber man naturligvis, at medarbejderne vender tilbage efter endt uddannelse, siger Tina Voldby.

Ud over at de toårige installatøruddannelser giver gode jobmuligheder, har installatører desuden mulighed for at læse videre til ingeniør.

Det er erhvervsakademierne, der udbyder uddannelserne som installatør. Uddannelsen kan tages i ni byer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11