På vagt overfor stærke developere
Socialdemokraterne i Aarhus Byråd vil have styr på ivrige developere, der igen er begyndt at købe ejendomme centralt i Aarhus med planer om at rive ned og bygge nyt og større
Ikke nødvendigvis, men i Aarhus er Steen B. Andersen (S), formand for kulturudvalget og medlem af Teknisk Udvalg, på vagt.
Hans mission for det kommende efterår er at holde nye driftige developere i kort snor, så deres hyppige opkøb af ejendomme i byens centrum ikke udvikler sig til bygge- og borgerpolitiske mareridt.
Mange nedrivninger og nybyggerier har ført til modstand fra borgere og kommunens rådgivende udvalg, og selv om den borgerlige side af byrådssalen traditionen tro er langt mere venligt stemt over for nye forretningsidéer, der også påvirker byens arkitektur, er der tilsyneladende bred politisk villighed til, at man tager en grundig diskussionen af byens bygningsværdier.
- Vi har mange byggesager i Aarhus, og det vil gavne alle parter, hvis vi får bedre overblik. Lige nu er cityplanen og kommunalplanen ikke detaljeret nok, og det giver problemer, når sager kommer lidt ud på kanten. Vi bør fastsætte en retning og angive nogle rammer, så vi ikke skal ud i slagsmål fra sag til sag, siger Steen B. Andersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han tilføjer, at man med fordel kan dele byen op; for nogle områder kræver nytænkning og udvikling, mens andre fungerer, som de er.
- Vi har for eksempel allerede en højhuspolitik, men vi render flere gang ind i diskussioner om æstetikken og byrummet.
Det aarhusianske latinerkvarter har til Sten B. Andersens glæde fået en delvis bevarende lokalplan.
- Den er relativ restriktiv, men andre steder bør man måske lukke mere op for nye bud på bygninger og facader. Det bliver et af temaerne, når byrådsgruppen samles til et semiar senere i denne måned, fortæller han.
Medlemmerne af teknisk udvalg har netop været på studietur i Holland.
- Her så vi eksempler på at man kan udvikle byer på mange forskellige måder og at det kan gøres inden for de enkelte bykvarterer. Vi så i Rotterdam, at der kan være megen kvalitet i højhuse, at man var mere restriktiv i Amsterdam og vi oplevede mellemvaren i Groningen, siger han.
Bæredygtig by
Imens noterer mange århusianere sig, hvordan byens gamle bydele pludselig suppleres af højhusene, der skyder op og er et resultat af den højhuspolitik, som byrådet vedtog for snart 14 år siden.
Stadsarkitekt Stephen Willacy synes, at Aarhus generelt slipper godt fra sine mange nye byggerier.
- Jeg vil gerne gå i højden for at kunne skabe en mere bæredygtig by. Men det er klart, at de nye højhusbyggerier skaber diskussion. Derfor kan det være en mulighed at lave arkitektkonkurrencer, når vi taler om fremtidens højhusbyggerier, som påvirker byens skyline og bymiljøer, sagde Stephen Willacy til Århus Stiftstidende i april i år.
Pege fremad
I et tidligere interview med Licitationens rådgivertillæg ArkByg fortæller Aarhus’ stadsarkitekt, at han ikke ønsker en tilbagestræbende retro-arkitektur, men en by, der har kant og står ved sin tid.
- Arkitekturen skal pege fremad, og jeg brænder for udviklingsprojekter, der har arkitektonisk værdi - gerne nyt i det gamle. Og så ser jeg helst projekter skabt med en bæredygtig værdi for fremtidige generationer, sagde han til ArkByg i maj.
Til det siger Steen B. Andersen:
- Stephen er mere begejstret for højt byggeri, end jeg er, men restriktionen med de fem etager i de følsomme kvarterer bør bevares. Det tror jeg, der er bred enighed om, siger Steen B. Andersen.
Flere konkurrencer
Og flere blander sig nu i debatten.
I et indlæg, som kan læses på aarhus.dk skriver arkitekt Lars Juel Thiis, partner i Cubo Arkitekter, at den bedste måde, hvorpå byens nye arkitekturpolitik kan støttes, er ved at iværksætte arkitektkonkurrencer.
“Konkurrencer får de gamle arkitektfirmaer til at oppe sig og fungerer som en forlængelse fra byens uddannelsesinstitutioner ud i erhvervet. De rådhuset og universitetet blev bygget var den åbne arkitektkonkurrence redskabet. Århus må genindføre traditionen, droppe totalentrepriser, der dels er alt for omkostningstunge i forhold til den middelmådige kvalitet, de frembringer, dels fjerner det økonomiske grundlag for en arkitektstand, som kommunen jo ellers er frisk nok til at rose for alle de udenlandske meritter," skriver Lars Thiis, der vil kæmpe for, at developere ikke udøver spekulation på midtbyens bekostning.
