23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

SNEDSTED: FDF’erne i Snedsted er kommet et godt stykke tættere på at virkeliggøre et gammelt ønske om et nyt kredshus, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det er de, fordi Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 1,4 mio. kroner til projektet.

En lokal tømrermester Henrik Ringkjær Nielsen har lavet et skitseprojekt til det nye kredshus, som skal være 220 kvm stort.

Der bliver tale om et bueformet træhus, der skal ligge på den ene side af en cirkelrund plads, overdækket af en stor teltkonstruktion med form som en tippie.

Man regner med en samlet udgift på 2,6 mio. kroner inklusive frivilligt arbejde for et par hundrede tusinde kroner. FDF’erne regner med selv at kunne lægge 600.000 kroner, mens man håber at kunne skaffe andre 600.000 kroner fra andre fonde.

REGION SJÆLLAND

SOLRØD: Solrød Byråd har vedtaget lokalplan 391-7 for ejendommen mart. nr. 15-a i Solrød Landsby endeligt.

Lokalplanen gør det muligt at opdele ejendommen i tre parceller til boligformål. Der kan hermed opføres tre boliger i åben/lav bebyggelse til helårsbeboelse. Ny bebyggelse skal opføres som murede huse og i halvanden etage med en maksimal højde på 7,5 meter.

Lokalplanen er udarbejdet efter ansøgning fra ejendommens ejer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.933