Gammelt udstyr på erhvervsskoler
Udstyret på de danske erhvervsskoler er flere steder så utidssvarende, at eleverne ikke får de fornødne færdigheder til at komme ud i virksomhederne. Der bør derfor sættes penge af på finansloven, mener flere
Der bør derfor med finansloven afsættes penge til at gøre maskiner og udstyr på landets erhvervsskolers mere tidssvarende. Det mener både Venstre, Danske Erhvervsskoler og Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, mener, at nyt udstyr bør kobles med opkvalificering af lærerne.
- Hverken med erhvervsuddannelsesreformen eller i regeringens finanslovsudspil er der afsat penge til udstyr. Vi vil aldrig kunne matche de virksomheder, der er spydspidser, men udstyret på erhvervsskolerne bør svare til det man har i en gennemsnitlig virksomhed. Og skal udstyret det, så er der brug for et løft. Samtidig skal lærerne have en faglig opkvalificering, så de kan undervise i brugen af udstyret, siger han.
I dag har en række erhvervsskoler aftaler med virksomheder om at overtage deres brugte udstyr, når virksomhederne køber nyt. Men andre steder i landet har man ikke sådanne aftaler, og det giver et noget broget billede.
- Det er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler er man langt fremme, mens man andre steder er bagud. Det er vigtigt at alle elever arbejder med udstyr, der er up to date, så de ved, hvad de har med at gøre, når de skal ud i virksomhederne og arbejde. Vi bakker derfor op om, at der skal afsættes penge til udstyr - sålænge de ikke tages fra implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, siger Lars Kunov.
Et irritationsmoment
Han bakkes op af Mie Hovmark, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation. Hun får jævnligt henvendelser fra sine medstuderende angående udstyr.
- At skulle arbejde med utidssvarende udstyr, er noget eleverne oplever ofte. Det er et stort irritationsmoment, at når man først har skaffet sig en læreplads, så svarer udstyret i virksomheden ikke til det, vi kender fra skolen. Jeg kan derfor kun bakke op om, at der afsættes flere midler til udstyr. Det har været underprioriteret længe, siger hun.
Da Venstre i september præsenterede partiets finanslovsudspil, var det med et forslag om at afsætte en investeringspulje på 100 mio. kroner i 2015, der målrettes en opgradering af erhvervsskolernes maskiner og udstyr, så det når op på samme niveau som i virksomhederne. Det forslag vil det borgerlige parti tage med sig til finanslovsforhandlinger, forsikrer erhvervsordfører Kim Andersen.
- Jeg forstår godt, hvis branchen ikke er tilfreds med, at de unge ikke ved, hvordan man arbejder med det materiel, som er ude i virksomhederne, fordi de ikke har prøvet det på skolen. Når udstyret på erhvervsskolerne er tidssvarende, så kommer de unge ud med bedre færdigheder og det er med til at øge uddannelsernes værdi. Men nu må vi se, om regeringen vil diskutere det her. Det vil vi i hvert fald gerne, da vi mener, det er et fornuftigt indspark, siger han.
Lyder interessant
Hos SF vil ordfører for ungdomsuddannelser, Trine Pertou Mach, gerne være med til at diskutere, hvordan man sikrer bedre erhvervsuddannelser. Hun synes, at en pulje til bedre udstyr lyder interessant.
- Erhvervsskolerne skal uddanne dygtig faglært arbejdskraft, og her er udstyret væsentligt. Så det vi skal kigge på er, hvor stort de enkelte skolers behov er. Det er ikke alle steder, der har utidssvarende udstyr, så vi skal diskutere, hvordan vi tager højde for det, siger hun og fortsætter:
- En anden måde at sikre, at eleverne på erhvervsskolerne kommer til at arbejde med det mest moderne udstyr, er ved at sørge for, at flere kommer i praktik. Og det vil vi meget gerne være med til at se på, siger Trine Pertou Mach.
