Cradle to cradle er forretningsmodel
Cradle to cradle er ikke blot sundt for planeten. Der er også god forretning i at blive certificeret efter de bæredygtige principper, som bliver et tema på den kommende Building Green-messe
Klimakommissær Connie Hedegaard har for eksempel sagt, at cradle to cradle uden tvivl er en del af svaret på et 21. århundredes klima- og ressourceudfordringer.
Og at såvel græsrødder som store multinationale selskaber har taget tankerne til sig, vidner blandt andet en udtalelse fra Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen om. Han har sagt, at det for Danfoss, og mange andre virksomheder, vil være naturligt at etablere en klimapolitik og naturligt at integrere cradle to cradle-princippet i den.
Så hvad er der sket?
Firmaer får merværdi
- Vores kunder går ind i det, fordi der er forretningsmæssig værdi i cradle to cradle. Vi samarbejder med Egetæpper og Troldtekt, fordi de finder merværdi i principperne og jeg kan bekræfte, at der er stigende efterspørgsel og fokus på cradle to cradle, siger Annette Hastrup, direktør og partner i Vugge til Vugge Danmark, til Licitationen.
Hun er cand.scient. i biologi og har i mere end 20 år fungeret som miljøchef i private og offentlige virksomheder, både herhjemme og i udlandet.
Hun står for virksomheders værdiskabelse og optimering af produkter, materialestrømme og forretningsmodeller.
- Bygherrer og især arkitekter efterspørger i stigende omfang de bæredygtige produkter, og kan man dokumentere, at produkterne lever op til cradle to cradle-standarderne, har man et forspring, siger hun.
Annette Hastrup ser også andre certificeringer i fremgang, men fordelen ved cradle to cradle er - udover at produkterne 100 procent indgår i naturens kredsløb - også at principperne løbende forpligter til forbedringer.
Hvad afholder da alle fra at lade sig certificere? Er det for kompliceret?
- Det kan virke kompliceret, men er i virkeligheden enkelt, fordi man tager udgangspunkt i de enkelte produkter, og derfor er det attraktivt at få i gang, fordi man kan sætte nogle klare mål for sine egne produkter. Og så er der kommet en anden forståelse for, hvad cradle to cradle indebærer, siger Annette Hastrup.
Hun tilføjer, at store og små virksomheder i dag ser en god forretning i ikke bare cradle to cradle certificerede produkter, men også i det tankesæt, der følger med.
- For nogle år siden skulle vi forklare meget, nu er tankegangen kendt og efterspurgt (af blandt andet Volvo, Ford, Nike, BASF, DesignTex og Chicagos bystyre, red.). Derfor er vi kommet til et punkt, hvor det ikke blot er et spørgsmål om at have en label på sit produkt, men at hele værdisættet er med, nemlig hvilken form for energi, man anvender, og om der er social retfærdighed i den måde produkterne bliver fremstillet på, siger Annette Hastrup.
Tilbage som kompost
Troldtekt er en af de store leverandører til byggebranchen, som er cradle to cradle certificeret i kategorien sølv.
Certificeringen er blandt andet nået, fordi akustikpladerne og de brandsikrede produkter ikke indeholder skadelige stoffer og derfor kan vende tilbage til naturen som kompost.
Ved cradle to cradle re-certificeringen sidste år har virksomheden udvidet paletten af certificerede produkter til også at omfatte de malede plader.
I samarbejde med Vugge til Vugge Danmark har Troldtekt udviklet en køreplan for, hvordan firmaet sikrer kvalitet i cradle to cradle-arbejdet frem til 2022.
Også hos Egetæpper har man taget ideen til sig:
- Vugge til Vugge er drivkraften, der er med til at holde os fast på sporet og hele tiden pege på nye udviklingsmuligheder, siger Jan Ladefoged, CSR Manager fra Egetæpper a/s, på vuggetilvugge.dk
Cradle to cradle modellen er altså modsætningen til cradle to grave (vugge til grav, red.), hvor produkter kasseres efter brug. Ved at bruge Cradle to cradle modellen kan virksomheder udvikle og designe produkter, der er "mere gode" og ikke bare "mindre slemme", som idéfolkene McDonough og Braungart har formuleret det.
I bogen “Cradle to cradle - rigdom og vækst uden affald" skriver de blandt andet, at selv om vores forståelse af naturen i dag ligger milevidt fra den, man havde under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, opererer de fleste moderne industrier stadig i henhold til paradigmer, som blev udviklet, da mennesket havde en helt anden opfattelse af verden, nemlig at naturen og naturressourcerne var et uudtømmeligt tag-selv bord.
