23948sdkhjf

Struktørsvende høster medaljer

Ti lærlinge hos Arkil A/S har netop været til svendeprøve med flotte resultater
Fagligheden er i top blandt Arkils lærlinge. Ti har netop været til afsluttende svendeprøve, alle bestod og syv kom hjem med medaljer eller ros. Arkil er stolt af på denne måde at løfte opgaven med at uddanne nye medarbejdere, både når det gælder kvantitet og kvalitet.

Antallet af lærlinge i Arkil er højere end nogensinde. Og nu har struktørlærlingene vist, at Arkil er velegnet som uddannelsessted. Ti Arkil-lærlinge har netop bestået deres svendeprøve, og fem af dem løste opgaven så godt, at de også fik en bronzemedalje med hjem. To andre fik ros for veludført arbejde.

Alle har gennemført

- Syv ud af ti har gennemført uddannelsen med mere end "bestået." Det er et klart bevis for, at vi som virksomhed evner ikke bare at tage mange lærlinge ind, men også magter at fastholde dem i uddannelsen og undervejs lærer dem at levere kvalitet i det arbejde, de udfører, siger Jan Schmidt, divisionsdirektør og formand for lærlingeudvalget i Arkil.

Antallet af struktørlærlinge i Arkil passerede ved årsskiftet 50, hvilket svarer til, at hver tiende medarbejder er en lærling i de afdelinger, der kan beskæftige struktører. Antallet af lærlinge i virksomheden er fordoblet siden 2009, og i samme periode er det lykkes at sikre, at stort set alle lærlinge, der påbegynder en uddannelse i Arkil, også gennemfører. Det skyldes blandt andet, at alle lærlinge har en mentor, hvis opgave er at sørge for, lærlingen får tilstrækkelig støtte både fagligt og socialt.

En spørgeundersøgelse gennemført blandt virksomhedens lærlinge viser, at blandt andet mentorordningen er et stort plus. For lærlingene betyder det fx, at arbejdsopgaverne i deres læretid i virksomheden koordineres med det faglige indhold på skoleforløbene. Det motiverer og giver bedre læring.

Omkring halvdelen af Arkils struktørlærlinge har også tilkendegivet, at de på et senere tidspunkt kunne forestille sig at læse videre til bygningskonstruktør eller ingeniør. Det er en udvikling, som Arkil meget gerne støtter:

- En praktisk baggrund er guld værd i vores branche, så det er en udvikling, vi meget gerne vil fremme, siger Jan Schmidt.

Struktøruddannelserne blev skabt i ’91 med det formål at gøre jord- og betonarbejde til faglært arbejde. Siden har 3067 modtaget svendebrev – heraf de 1649 som anlægsstruktører og 1418 som bygningsstruktører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11