23948sdkhjf

Minister støtter affaldsprojekter

Der er brug for ny viden om, hvordan man bedre genanvender affald fra husholdningerne. Derfor bad miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i efteråret kommunerne om at komme med forslag til projekter, der genanvender husholdningsaffald.

Der var oprindelig afsat 10 mio. kroner til en pulje, som kommunerne kunne søge om støtte fra. Men interessen har været så massiv, at Miljøministeriet har fundet otte mio. kroner ekstra.

Projekterne spænder vidt. I Lyngby-Taarbæk vil kommunen se på borgernes adfærd i forbindelse med affaldshåndtering for at undersøge, hvordan borgerne kan opfordres til at genanvende mere affald. Og i Aarhus får kommunen støtte til at udvikle en mobil minigenbrugsplads, som kan bevæge sig rundt i midtbyen.

Der er givet støtte mellem 200.000 og 1,2 mio. kroner til 32 projekter i 33 kommuner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172