Nu er det muligt at skabe boliger, som både er billige at opvarme og CO2-neutrale. Fordelene er mange: fast husleje for beboerne uden udsigt til stigninger, forbedret indeklima, store CO2-reduktioner og nul energiomkostninger.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er angiveligt virkeligheden på Kildeagervej ved Aarhus, hvor nyudviklede varmepumper sørger for varmt vand og varme.