23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

HYLKE: Hylke rykker nu tættere på at få det multihus, som byen har ønsket i en årrække. Undervisnings- og Børneudvalget i Skanderborg Kommune har nemlig givet grønt lys til, at man kan arbejde videre med forslaget om en ny skolebygning og multihus i byen.

Baggrunden er at Skanderborg Kommune har afsat 4,5 mio. kroner i budgettet for 2015 til at forny den 100 år gamle skole i Hylke. For at få pengene til at række så langt som muligt og fortsat at give plads til foreningsliv har kommunen indgået et samarbejde med byens foreninger. Igennem dette samarbejde er projekt Hylke Multihus opstået.

Løsningsforslaget består i at opføre en ny skolebygning med de faciliteter der kræves for at drive moderne skole, mens bibliotek og en stribe forskellige fritidsaktiviteter kan samles i de gamle lokaler, der skal have en ansigtsløftning.

Udover midlerne fra kommunen er der brug for ressourcer til renoveringen af den nuværende skolebygning. Styregruppen for Hylke Multihus samarbejder med Skanderborg Kommune om fundraising.

Forslaget vedrørende Hylke Multihus fremlægges for økonomiudvalg og byråd senere på måneden. Hvis der er opbakning til multihus-ideen, sættes der gang i planlægningen i efteråret 2014.

REGION HOVEDSTADEN

lILLERØD: Bymidten i Lillerød, hvor Mungo Park, biblioteket og Allerød Bio befinder sig, går snart i gang med den forvandling, som længe har været på tegnebrættet, skriver Frederiksborg Amts Avis. I den forbindelse står både Mungo Park og Allerød Bibliotek til at få et stort ansigtsløft. Det vil Allerød Bio også gerne have, men Kultur- og Idrætsudvalget i Allerød Kommune valgte på deres seneste møde at overflytte beslutningen om biografens udvidelse til efterårets budgetforhandlinger.

Biografen ønsker sig en ny caféagtig foyer, der skal være åben i dagtimerne.

HELSINGØR: Helsingør Byråd har vedtaget lokalplan nr. 3.39 for et boligområde på Gammel Strandvej 197 i Espergærde og et tilhørende tillæg til kommuneplanen endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for at eksisterende bygninger kan anvendes til boliger og serviceerhverv.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED: Ejendomsudvalget i Næstved Kommune besluttede på sit seneste møde, at sende et forslag til lokalplan, som skal bane vej for et supermarked med tankanlæg på hjørnet af Rønhave Parkvej og Karrebækvej i Karrebæksminde, til offentlig høring. Lokalplanen ventes endeligt vedtaget i september, hvorefter byggeriet kan gå i gang.

SORØ: Sorø Kommune har givet landzonetilladelse til en bygning med seks værelser til Bed & Breakfast på Bygaden 2.

Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet via Sorø Kommune ind til 9. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094