Skat kan sparke gang i byggeriet
Efter skuffende erfaringer med investeringsvinduet sætter byggebranchen næsen op efter straksfradrag og skattekredit
Men nu håber byggebranchen, at de kan overbevise staten om at indføre et straksfradrag og en skattekredit på udviklingsprojekter. En på sigt gratis investering for staten, som kan sikre, at byggebranchen får tilført kapital og vækster igen. Derved bliver den mere værdifuld for staten.
- Dybest set handler det om, at staten ved hjælp af et relativt lille og på sigt gratis tiltag kan støtte virksomheder, så de ved hjælp af nye metoder kan komme op i omdrejninger igen, siger Per Thomas Dahl, der er branchedirektør i Dansk Byggeri.
Og de samme toner lyder fra et af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder, Deloitte.
- Et straksfradrag er reelt en periodeforskydning. I den sidste ende er det en billig investering for staten, og det kan betyde en kæmpe forskel især for de store og mellemstore virksomheder inden for byggebranchen, siger Thomas Frommelt, der er partner i Deloitte.
Vindue skuffede
Forslag om straksfradrag og skattekredit i forbindelse med investering i innovation i virksomhederne kommer efter skuffende erfaringer med det såkaldte investeringsvindue, der lukkede helt i for to måneder siden.
Investeringsvinduet virkede fra 30. maj 2012 til udgangen af 2013. Her kunne danske virksomheder investere i ny driftsteknologi, apparatur og maskiner og få en præmie for det. Det skete ved at øge afskrivningsgrundlaget med 15 procent, således at hver gang en virksomhed investerede for én krone kunne den afskrive 1,15 kroner.
Initiativet blev skudt i gang af en entusiastisk finansminister.
- Det sætter gang i væksten, forbedrer produktiviteten og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. Bundlinjen er job til ledige danskere og ny vækst i samfundet. Jeg er meget tilfreds med, at det hurtigt er lykkedes regeringen at samle et flertal for denne direkte indsprøjtning i dansk erhvervsliv, lød det fra Bjarne Corydon (S) i 2012.
Ingen tog sprøjten
Men ingen tog sprøjten.
Investeringsvinduet gjorde ikke den store forskel i byggebranchen - hverken i det udførende byggeri eller i byggematerialebranchen, mener Per Thomas Dahl fra Dansk Byggeri.
- Investeringsvinduet i den form var skudt forbi målet. I princippet er investeringsvinduet fornuftigt, da det for staten er en billig måde at støtte udvikling på. Men i praksis går der for lang tid - over et år, før fradraget har en kontant effekt for virksomhederne, og fradraget ender med at blive meget lille, siger Per Thomas Dahl.
Ifølge direktøren blev ordningen i en vis grad benyttet af de store virksomheder, men de små og mellemstore virksomheder kunne ikke se gevinsten og mente, at det var spildte kræfter at sætte sig ind i det.
I slutningen af 2013 gennemførte Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri en mindre undersøgelse blandt sine medlemmer omkring investeringsvinduet. Besvarelsesprocenten er ikke høj nok til at konkludere for bombastisk, men i de indkomne svar var det kun 25 procent, der planlagde at anvende investeringsvinduet. Den negative holdning skyldes for 40 procents vedkommende manglende relevans, og 30 procent mente, at det gav for lille et fradragsbonus i forhold til besværet.
- Undersøgelsen er ikke stor nok til endelige konklusioner, men den er en kraftig indikation på, at investeringsvinduet ikke slog igennem i byggebranchen og i den valgte form ikke var det bedste redskab, siger Per Thomas Dahl.
Kapital her og nu
For de udførende og producenterne i byggebranchen handler det her og nu om at skaffe kapital til udvikling.
Dansk Byggeri mener, at køb af maskiner og andre fremadrettede investeringer skal udløse et straksfradrag, der kan indfries allerede kvartalet efter. Den udsigt til mere kapital kan også gøre dette lettere at låne penge i banken.
- Der er et stort behov for at løfte sig ud af krisen for alvor, og her kan et straksfradrag inden for innovation være et afgørende skub i den rigtige retning, siger Per Thomas Dahl.
Dansk Byggeri foreslår også en ordning med en decideret skattekredit, hvor virksomheder, der investerer, kan få udbetalt selve fradraget kontant.
Revisionsfirmaet Deloitte bakker op om straksfradrag og en skattekredit inden for byggeri.
- I en branche med manglende likviditet til nye investeringer, er det oplagt at iværksætte alternative fradragsmetoder, der er målrettet innovation. Man skal dog sikre sig, at de benyttes i forbindelse med investering i eksempelsvis nye byggemetoder, maskiner og gulpladebiler - det vil sige til investeringer, der er driftsfremmende, siger Thomas Frommelt.
Innovationsbooster
Thomas Frommelt ser straksfradrag som en effektiv innovationsbooster, men han peger også på en skattekreditordning, som den, der allerede er gældende vedrørende udviklingsomkostninger i Danmark.
Den kan uhyre sjældent benyttes i byggebranchen, da den traditionelt er til fradrag ved nyudvikling af produkter som eksempelvis et softwareprogram.
Thomas Frommelt mener, at driftsfremmende investeringer, som byggeriet har, kunne høre under fradragsordningen.
Kreditordningen fungerer ved, at en virksomhed, der investerer og bruger penge på udviklingsprojekter, får fradraget på investeringssummen udbetalt fra Skat, hvis virksomheden er underskudsgivende. Hvis for eksempel firmaet ingen indtægter har fået på produktet endnu. Investeringen kan så ikke fradrages senere.
Eksempelvis kan en virksomhed, der bruger en mio. kroner på udvikling af et softwareprogram få udbetalt omkring 245.000 kroner af Skat, selv om programmet endnu ikke har givet nogle indtægter, og der derfor ikke er betalt skat.
- Ordningen er med til at fremme lysten til at foretage udvikling, sætter gang i nytænkning og innovation, fortæller Thomas Frommelt.
Der er en risiko for staten med denne ordning, hvis virksomheden aldrig får overskud eller går konkurs.
- Det er dog en progressiv fradragspolitik, der kan skabe vækst i erhvervslivet, hvilket giver flere arbejdspladser og på sigt øget skatteprovenu, siger Thomas Frommelt fra Deloitte.
At få indført de alternative fradragsmuligheder i byggebranchen kan politisk være op ad bakke, men branchedirektør i Dansk Byggeri, Per Thomas Dahl er optimist.
- Det er bestemt ikke urealistisk at få politikerne overtalt. Både byggebranchen og staten vil profitere af det, siger han.
Straksfradrag giver mere likviditet
Forslagene til at ændre fradragsreglerne inden for investering i driftsfremmede tiltag forstærker likviditeten.
Byggevirksomhederne - både de udførende og producenter af byggevarer - får hurtigere fradragspengene i hånden, og det gør dem stærke både i driften, og når de skal låne yderligere kapital i banker.
Canadisk skattevæsen giver penge ud
Forslaget fra Dansk Byggeri og Deloitte om at udbetale kontante fradragspenge til underskudsgivende virksomheder, der investerer i driftsfremmende tiltag, praktiseres andre steder i verden. I Canada hedder fradragssystemet SR&ED, og virksomhederne kan få udbetalt fradrag på både løn, maskiner og udstyr, så længe det er driftsfremmende. Uden at have indbetalt skat. Ordningen har fungeret med succes i flere år.
