Flere burde sige stop over for dårligt arbejde"
Mattias Tesfaye er murer, debattør og politisk aktiv med markante synspunkter om byggeriets fremtid. Licitationen - Byggeriets Dagblad har mødt den bramfri murer
Efter at være droppet ud af gymnasiet i 1998 kom Mattias Tesfaye i lære som murer. Her 16 år senere er han en aktiv debattør, der har skrevet flere bøger - senest bogen “Kloge hænder - Et forsvar for håndværk og faglighed".
Licitationen - Byggeriets Dagblad har taget en snak med den politisk engagerede murer om erhvervsskolereform, faglighed og håbet om en plads i Folketinget.
Du har argumenteret for, at erhvervsskolerne er forbundet med lavstatus - tror du erhvervsuddannelsesreformen kan gøre erhvervsskolerne mere populære?
- Nu skal den først implementeres, og der ligger et stort ansvar hos fagbevægelsen, hos arbejdsgiverforeningerne og særligt hos skolernes ledelser. Jeg frygter lidt, at det politiske fokus ændrer sig, og at vi glemmer, at beslutningen er 10 procent, og at implementeringen er 90 procent.
Papir er taknemmeligt - nu skal vi have det til at fungere. Det har vi erfaringer med, at det er lettere sagt en gjort.
Tror du erhvervsskolereformen kan medvirke til, at vi om 30 år ikke står og mangler faglært arbejdskraft?
- Ikke alene, men det er en vigtig brik. Hvis vi får den implementeret rigtigt, vil den sænke andelen af unge, der bruger erhvervsskoler som varmestue, og øge andelen af unge som er ambitiøse. Det er det teknisk skole har brug for. Der skal være plads til nogle af dem, der er tunge i røven, men der er ikke plads til, at mere end halvdelen af en klasse har problemer med at følge fagligt med og fungere socialt. Men hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, skal det også være lettere at se mulighederne for at læse videre. Mange fravælger i dag erhvervsuddannelserne, fordi de opleves som en blind vej. Det skal være meget tydeligt, at dørene også er åbne for andre ting, når man har et svendebrev.
Heldigvis har det en dis-ciplinerende effekt, at vi for fremtiden kommer til at mangle faglærte, mens vi kommer til at kunne fodre svin med akademikere. Det har en betydning for forældre, når de skal vejlede deres børn i, hvad de skal. Det er bedre, at have et stort kørekort end en lille studentereksamen. Og det er bedre, at blive en god håndværker end en dårlig akademiker.
En af dine pointer i din bog er, at vi ofte belønner arkitekter med priser, men ikke håndværket bag - og at vores respekt for håndværk er ved at smuldre. Hvorfor glemmer vi at fejre det gode håndværk?
- Det er meget typisk for vores tid, at vi præmierer byggeri, der er flot på tegninger og ser godt ud langt væk fra, men som er udført for hurtigt og med for mange fejl. Det at præmiere et boligbyggeri som for eksempel 8-tallet, der er middelmådigt udført, det er som at skrive en madanmeldelse baseret alene på menukortet. Det har altid været sådan, at det gode produkt opstår, når man både har den gode opskrift og den gode kok - det skal begge dele til. Det er det, vi er ved at glemme i den offentlige debat.
Hvad betyder det for elevernes motivation til at vælge håndværksfagene, at folkeskolen ikke prioriterer de praktiske fag herunder at sløjdfaget er på vej ud?
- I folkeskolen har eleverne en opfattelse af, at gymnasiet er noget med bøger. Og bøger er noget de har brugt meget i de ældste skoleklasser. Lærerne signalerer, at de boglige fag er seriøse. Man får karakterer i de boglige fag, og det der er prestige i. Hele elevens egnethedsvurdering afhænger af, hvor god man er til bøger. Hvis man tager værktøjet, så er det noget de havde, da de gik i 5. klasse. Det er noget for rollinger. Der er ingen karakterer, der er ingen afgangsprøve og ingen lærere, der interesserer sig for, om man bliver god til det. Det tæller ikke i forhold til, om man er egnet til at tage en uddannelse. Så elevernes omgivelser fortæller, at bøger er noget, de store leger med, hvis man er klog. Hvis ikke man er det, så er det tilbage til 5. klasse og fortsætte med værktøjet.
Du har kritiseret, at mange byggevirksomheder er ledet af DJØFere og andre faggrupper uden faglig viden og indsigt i byggeri. Hvad har det af konsekvenser for fagligheden?
- Jeg har oplevet et fænomen, jeg kalder skurvognsskræk. Det hersker typisk hos yngre arkitekter og ingeniører, som kommunikerer skriftligt. De ældre ingeniører, der typisk også har en håndværksuddannelse, de er ikke bange for at komme op på stilladset og se, hvad vi laver. De kommunikerer mundtligt og fagligt, og man kan sammen diskutere arbejdet. Der kommer dårligt byggeri ud af, at man ikke snakker sammen. Jeg kunne godt tænke mig, at flere i byggeledelser kom ud i skurvognene for at deltage i en dialog omkring byggeriet.
Er vi gode nok til at skabe rammer for håndværkerdrevet iværksætteri?
- En alt for stor del af danske innovationsmidler er knyttet op på akademiske miljøer, og for lidt er knyttet op på håndværksdrevne virksomheder. Vi ved, at flertallet af dem, der starter små virksomheder op, har et svendebrev. Og det interessante er, at tallet er stigende. Og alligevel er de politiske puljer til vækst og innovation knyttet op på universiteterne. Vores vækstpolitik har simpelthen været skæv.
Bærer byggefagene ikke selv en del af ansvaret for det dårlige omdømme?
- Jo. Jeg synes flere mennesker - både folk i arbejdstøj og folk i byggeledelsen, burde sige stop, når man udfører dårligt arbejde. Vi håndværkere må gribe i egen barm og forstå, at vi også leverer service. Noget af det kunderne kigger på er, om arbejdet bliver leveret til tiden, om der er pænt og ordentligt bagefter og at vi holder vores aftaler. Håndværkerbranchen skal levere det hele, så kunderne får, hvad de betaler for.
Nu vil du i Folketinget. Hvorfor det?
- Jeg er optaget af den nye økonomi, der opstår som følge af de åbne grænser, og som fremover kan skabe arbejdspladser til alle i befolkningen. Det er fint, at Lego og Maersk kan fremvise fine årsregnskaber, men er der arbejdspladser til folk, der bor her? Hvis ikke der er job til folk, der er bedre med hænderne end med hovedet, så er det et skod-land. Vi kan ikke blive sådan et samfund, hvor alle sidder bag et skrivebord, og så kommer polakkerne og bygger husene, og så kan kineserne stå for fabrikkerne. Vi er forskellige os mennesker, og vi skal have alle talenter i spil. For alle har ikke talent til at sidde bag et skrivebord. En del af de beslutninger træffes på Christiansborg og det er det, der tiltrækker mig.
