23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

MULTIBANE - SALTUM: Det kommende multiområde i Saltum vokser sig større, skriver Nordjyske Stiftstidende. Drøn-gruppen har besluttet at kaste flere ideer ind i projektet. Der er planer om at etablere en hytte ved den nærliggende Nols Sø og få bygget en badebro, så der kan sejles med kajakker. Der skal også indkøbes mountainbikes til juniorer. Gruppen har for nylig fået bevilget 50.000 kroner til projektet fra Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget til at etablere teknikstationer til mountainbikes ved skolen, Nolshallen samt i Nols Skov. Etableringen sker i samarbejde med Saltum-Trim.

Multibanen ventes at stå klar til efteråret.

HAVNEBAD - HOU: Naturtyrelsen og Kystdirektoratet har givet deres tilladelser til det havnebad, der planlægges etableret for enden af molen ved Hou Lystbådehavn i Aalborg Kommune.

Der har været drømt om at få et handicapvenligt havnebad i Hou lige siden 2008, og nu er man efterhånden så langt, at havnebadet ser ud til at blive en realitet inden længe.

John Buhl, der fik ideen tilbage i 2008 og som står i spidsen for projektgruppen bag havnebadet, siger til Nordjyske Stiftstidende, at det har været hårdt arbejde, men at man nu snart er i mål.

Havnebadet skal være tre meter bredt og syv meter langt, og en rampe skal gøre det nemt for handicappede at komme fra molen og ud på en 30 kvm store flydeponton, hvor de med hjælp fra en lift kan få en dukkert i Kattegat.

Projektet ventes realiseret for et sted mellem to og tre mio. kroner inklusive et velfærdshus, og endnu mangler man at skaffe nogle af pengene.

REGION HOVEDSTADEN

RØRUNDERFØRING - RØ: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune har modtaget ansøgning om rørunderføring af Vasebæk i forbindelse med etablering af en oplevelsessti mellem Gudhjem og Helligdommen. Rørunderføringen ønskes etableret, hvor den planlagte cykelsti kommer til at krydse Vasebæk i Rø.

Ansøgningen er en del af etableringen af en oplevelsessti/cykelsti mellem Helligdommen og Gudhjem.

Bemærkninger eller indsigelser til ansøgningen skal sendes til kommunen senest 21. august, og når høringsperioden er slut vil Teknik & Miljø tage endelig stilling til ansøgningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094