23948sdkhjf

Boligens ukrænkelighed

Kampen mod sort arbejde fik en ny dimension for to år siden, da det blev tilladt for Skat at kontrollere udendørs byggearbejde på folks private grunde i jagten på sort arbejde.

Og man må da også konstatere, at Skat har benyttet sig af muligheden. Siden juli 2012, hvor bestemmelsen blev indført, har Skat gennemført kontroller af det udendørs byggearbejde i private hjem hele 508 gange, hvilket svarer til mindst én kontrol hver dag.

Der er uden tvivl nogle private boligejere med udendørs byggeprojekter, som kan føle, at disse kontroller er voldsomt intimiderende. Men det er desværre et faktum, at der de senere år er dukket flere og flere tilfælde op, hvor villaejere har hyret udenlandske håndværkere, der ikke har orden i papirerne og har problemer med betalingerne til Skat.

Og skal man det sorte arbejde til livs, så er vi desværre nået dertil, at Skat - og for så vidt også Arbejdstilsynet, som følger med på turene for at tjekke arbejdsmiljøet - får nye redskaber i jagten på sort arbejde. Og her skal de private udendørs byggepladser selvfølgelig også være omfattet.

For sort arbejde rammer jo ikke kun statskassen, men koster også omsætning i bygge- og anlægsvirksomhederne, der mister arbejde til de virksomheder og personer, som snyder med moms og skat.

Man kan dog spørge, om Skat opnår den fulde effekt i sine kontroller. For Skat har ikke lov til at tjekke arbejdet indendøre i private boliger, hvor der unægtelig også kan foregå sort arbejde.

Her kommer man i karambolage med Grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelig, og det sætter naturligt også sine begrænsninger for Skat og Arbejdstilsynet - medmindre de selvfølgelig har en decideret retskendelse. Og en ændring af dette kan ligge mange år ude i fremtiden.

Man kan kun håbe, at endnu flere af de udendørs kontroller kan føre til en holdningsændring hos danskerne, så de kommer til at synes, at det er pinligt at få udført sort arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089