Stor forskel på kommunale krav
Mindre byggevirksomheder er tættere på offentlige opgaver i visse kommuner - Viborg ligger i top over størst imødekommenhed
Nogle kommuner kræver økonomisk sikkerhed ved de mindste renoveringsopgaver, mens andre er betydeligt mere large - ofte som følge af en positiv erhvervsstrategi over for de mindre virksomheder i kommunen.
Her skal entreprisen være omfattende, før der kræves garanti.
Eksempelvis har Viborg Kommune som tommelfingerregel, at projektet skal være på over en mio. kroner, før kommunen kræver den såkaldte garantistillelse, som er på 15 procent af entreprisesummen.
Stort problem
Så postadressen kan gøre en verden til forskel på, om lokale mestre kan byde på en kommunal opgave eller ej. Og de offentlige bygge- og anlægsopgaver er ofte de eneste større opgaver, der er i et lokalområde.
Kravet om garantistillelse er et stort problem, oplever direktør i brancheorganisationen Dansk Håndværk, Erik Møbius.
- Garantistillelse er en meget stor væksthæmmer for de små og mellemstore virksomheder. Mange ellers solide virksomheder har svært ved at rejse garantien, da bankerne ikke bakker dem op. Og hvis de har én opgave med garantistillelse, kan det være umuligt at byde på flere opgaver, da det medfører flere garantistillelser over længere tid. Det betyder, at de ikke kan byde på oplagte opgaver. Konsekvensen er, at de ikke kan vækste, selv om opgaverne er der. Det er ikke holdbart, siger han.
Erik Møbius bebrejder bankerne, at de næsten per automatik afslår garantistillelser og lån til de mindre virksomheder. Men han kritiserer også kommunerne for, at de også per automatik kræver garantistillelse ved selv små opgaver.
Ros til Viborg
I København er bagatelgrænsen sat op til 0,5 mio. kroner i entreprisesum, før der er krav om garantistillelse. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Erik Møbius.
Men han roser Viborg Kommune for dens tommelfingerregel om, at entreprisesummens størrelse skal være på over én mio. kroner, før den kræver garantistillelse. Han anbefaler andre kommuner at gøre det samme.
- Viborg sætter jo ikke penge til på dette område. Sikkert tværtimod. De åbner op for, at de små og mellemstore virksomheder kan byde på opgaverne. Det sikrer både mere konkurrence, lokal aktivitet og arbejdspladser i kommunen, siger Erik Møbius.
Viborg er i sin gode ret til selv at fastsætte bagatelgrænsen. Kommunernes Landsforening (KL) oplyser til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at dette område hører under det kommunale selvstyre. Derfor er det op til den enkelte kommune selv at bestemme deres krav om garanti.
KL har intet samlet overblik over, hvordan de enkelte kommuner varetager dette område.
Sund fornuft
I Viborg Kommune fortæller Per Pedersen, der leder Ejendom & Energi i Teknik & Miljø-afdelingen, at tommelfingerreglen om, at entreprisesummen skal være over én mio. kroner, før der stilles krav om garantistillelse, er både en pragmatisk og en erhvervsstrategisk beslutning.
- I kroner og ører er garantistillelsen ikke så meget værd for os ved opgaver med en entreprisesum på under en mio. kroner, da den allerede et år efter aflevering er nede på to procent af entreprisesummen. Og samtidig er det ofte åbenlyst unødvendigt med en garantistillelse, da der er opgaver, der ikke indebærer risici som eksempelvis en malerentreprise, siger han.
Samtidig er én mio. kroner-grænsen også et klart signal fra kommunens politikere om, at de ønsker, at de lokale små og mellemstore virksomheder også kan være med i kampen om de offentlige bygge-og anlægsopgaver.
- Kommunen prøver at undgå krav om garantistillelser, hvis det virker unødvendigt. Og det er vores vurdering og erfaring, at én mio. kroner er en brugbar grænse, siger Per Pedersen.
Viborg Kommune er meget optaget af at få de små og mellemstore virksomheder med ind i kampen om opgaver. Det giver mere lokal aktivitet og arbejdspladser.
Per Pedersen understreger dog, at der er særlige risikoopgaver eksempelvis ved visse nedrivningsopgaver, hvor kommunen kræver garantistillelse også ved entrepriser under én mio. kroner.
Følger samme spor
Andre kommuner følger samme spor uden dog at sætte bagatelgrænsen så højt.
I landets største kommune, København, har kommunen for at give de små og mellemstore større mulighed for at byde på kommunale anlægsopgaver også hævet bagatelgrænsen.
Dog ikke til en mio. kroner som i Viborg, men kommunen endte på 0,5 mio. kroner som grænse. Det er skrevet ind i dette års budget.
- København har for at bedre de små og mellemstore virksomheders muligheder hævet grænsen for, hvornår der skal stilles garanti til 0,5 mio. kroner. Der kan dog være konkrete opgaver under dette beløb, hvor risikovurderingen gør, at der alligevel skal stilles garanti, siger kontorchef i Økonomiforvaltningen i København, Lisbeth Kjær Thomsen.
Men måske hæves beløbsgrænsen yderligere. Kontorchefen fortæller, at politikerne har aftalt, at de vil evaluere området efter et år for at se, om beløbet kan hæves yderligere. Om det bliver til Viborgs niveau er dog uvist.
- Det kan jeg ikke sige, men vi er meget interesseret i at høre om Viborgs erfaringer og lære af dem, siger kontorchefen.
Ikke tilfreds
Hos Dansk Håndværk er Erik Møbius ikke tilfreds med Københavns niveau. Han mener, at landets største kommune burde være det bedste eksempel i indsatsen for at støtte de mindre virksomheder.
- Vi ved, at de små og mellemstore virksomheder i høj grad er med til at skaffe lærlingepladser og lokal aktivitet og øgede skatteindtægter i en kommune. Derfor skal de kunne komme lettere til fadet med opgaver. Derfor er det vigtigt, at de ikke stoppes af barrierer af urimelige garantistillelser. Én mio. kroner som i Viborg er et fornuftigt leje, og det burde alle kommuner følge. Regeringen kunne blande sig og bestemme, at det skulle være niveauet i alle kommuner, siger Erik Møbius.
