38-årige Kjetil Kræmer er tiltrådt som direktør for R&D i Brunata og kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle Brunatas produkter og værdiskabende services inden for forbrugsmåling, fordelingsregnskaber samt bæredygtige initiativer for boligforeninger og ejendomsselskaber i hele Europa.
AnnonceKjetil Kræmer har solid erfaring med udviklingsaktiviteter, hvor der anvendes agile metoder og brugerne er i centrum. Med disse erfaringer skal han være med til at løfte Brunata til en international servicevirksomhed.
AnnonceUdover at sikre et stadigt fokus på produkternes pålidelighed får han ansvar for at bidrage til innovative løsninger og dermed sikre, at Brunata udvikler energirigtige løsninger og relevante services.
AnnonceSenest kommer Kjetil Kræmer fra en stilling som manager i Project & Process Office i Dako Denmark A/S. Her har han haft betydelig succes med at lede porteføljen af igangværende udviklingsaktiviteter og støtte projekters afvikling.
AnnonceTidligere har Kjetil Kræmer blandt andet arbejdet som Project & QA Manager i Napatech A/S, hos ComX Networks A/S som R&D Department manager og i Nokia Danmark A/S, hvor han var Software Design Engineer.
AnnonceKjetil Kræmer er uddannet elektronikingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.