Statsrevisorer dumper styrelses vejledning
Rigsrevisionen kritiserer Bygningsstyrelsens vejledning i totaløkonomi
Rigsrevisionens kritik er særligt rettet mod den vejledning, der fulgte med den nye bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi. Bekendtgørelsen, som trådte i kraft 15. oktober sidste år, betyder blandt andet, at kommuner og regioner skal foretage totaløkonomiske beregninger i byggeprojekter med en entreprisesum på eller over 20 mio. kroner - som minimum for byggeriets energiforbrug.
“Det er i vid udstrækning overladt til de enkelte bygherrer at fastsætte, hvordan og i hvilket omfang totaløkonomi skal anvendes. Samtidig efterlades bygherrer og rådgivere uden et klart og operationelt vejlednings- og kontraktgrundlag, der kan understøtte indholdet og anvendelsen af totaløkonomi," skriver Rigsrevisionen.
Statsrevisorerne påpeger, at vejledningen ikke anviser, hvordan man fastlægger data til brug for de totaløkonomiske beregninger, og at den heller ikke anviser et beregningsværktøj. Samtidig påpeger Statsrevisorerne, at flere centrale aktører inden for byggebranchen påpegede, at der manglede konkret og operationel vejledning om, hvordan man skulle gennemføre de totaløkonomiske vurderinger og beregninger.
Skudt over målet
Bygningsstyrelsen er ikke helt enig i kritikken fra Rigsrevisionen.
- Vi mener, at Rigsrevisionens kritik er skudt noget over målet. Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde med at gøre vejledningsgrundlaget bedre, men vi mener, at de offentlige bygherrer skal have udstrakt metodefrihed til at opfylde kravene. Det vigtigste er, at man grundigt forholder sig til totaløkonomi, siger vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk-Jensen.
Han tilføjer, at der kan være store forskelle på, hvilket datagrundlag der skal ligge til grund for totaløkonomiske beregninger, afhængig af byggeriets størrelse, og at metoden derfor kan variere.
Kristian Lyk-Jensen påpeger desuden, at der mangler datagrundlag:
- Der findes ingen velanerkendt metode til, hvordan man beregner totaløkonomi, især fordi der mangler det nødvendige datagrundlag. Man skal samtidig passe på med at stille rigide krav, som gør projekterne dyrere på grund af flere udgifter til rådgivere, uden tilsvarende merværdi for bygherren.
Mangler eksempler
Bygherreforeningen stod bag et af de høringssvar, som efterlyste en mere operationel vejledning.
- Alle er enige om, at det er en god idé at kigge på totaløkonomi, men problemet er, når man skal gøre det operationelt. Det ville være rart med nogle retningslinjer for, hvordan man kan gøre det, siger Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, og fortsætter:
- Man kan sagtens opstille et regneark, men det problematiske er datagrundlaget. Der mangler videngrundlag for, hvad de forskellige bygningsdele koster at drive i forhold til anlægsudgiften.
Selv om der mangler viden og et fælles datagrundlag, mener Bygherreforeningen godt, at Bygningsstyrelsen kunne gøre vejledningen mere operationel.
- Bygningsstyrelsen giver stor fleksibilitet i forhold til, hvordan man som bygherre skal håndtere totaløkonomi, og det er positivt. Men det kunne være rart, hvis der var eksempler på måder at gøre det på, så det blev håndterbart, siger Henrik Bang.
Bygningsstyrelsen vil løbende arbejde på at udvikle vejledningsgrundlaget.
- Vi vil kigge på erfaringer fra både ind- og udland og lære af dem. Vi vil komme med bedre vejledning i, hvordan man kan gøre det, og hvilke retningslinjer man skal følge, men vi vil ikke komme og sige til bygherrerne, at de skal bruge én bestemt metode, siger Kristian Lyk-Jensen.
