En løftestang for branchens image
Danske Byggecentre har siden juni 2013 arbejdet med at give sit input til at løfte byggebranchens image. Byggeri 14 skal agere første løftestang
Derfor skød Danske Byggecentre en større imagekampagne i gang med TV-reklame, hjemmeside, case-historier og meget andet kampagnemateriale tilbage i juni 2013.
Og netop den forestående Byggeri 14-messe skal være endnu en løftestang til forbedring af byggebranchens image og skabe opmærksomhed om den i den danske befolkning.
På Danske Byggecentres traditionsrige årsmøde på Hotel Nyborg Strand den 30. januar 2014 blev det således besluttet, at kampagnen fortsætter i 2014.
Allerede mandag den 10. februar 2014 var Danske Byggecentre at finde på TV2s kanaler med kampagnefilm om Byggeri 14, som løber af stablen 25. 28. februar 2014.
- Der er ingen tvivl om, at Byggeri-messen er samlingsstedet for alle byggeriets parter. Danske Byggecentre er meget stolte af denne begivenhed, der finder sted hvert andet år i Messe C i Fredericia, fortæller adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre og fortsætter:
- Med godt og vel 30.000 besøgende er det stedet, hvor leverandører i allerhøjeste grad får eksponeret deres byggematerialer overfor de rådgivende og udførende. Og når vi i Danske Byggecentre nu arbejder med vores image, skal vi udnytte denne begivenhed som løftestang.
Flere fronter
Ud over kampagnefilmen i februar arbejdes der i øjeblikket på mange andre fronter for at få eksponeret Danske Byggecentre og ikke mindst Byggeri 14.
- Vi har taget skridtet og er gået på Facebook med Byggeri 14. Branchen er nødt til at være der, hvor de unge er, og hvor der er mulighed for eksponering overfor en stor del af branchens aktører, siger Palle Thomsen.
- Jeg ser meget frem til Byggeri 14 og det fremtidige arbejde omkring vores image. Byggebranchen generelt har brug for at få fortalt sin historie, så de unge igen kan se de attraktive karrieremuligheder og spændende opgaver, vi til dagligt arbejder med, siger Palle Thomsen.