Stenene renser luften
De fleste har hørt om CO2-udledning. Men en anden farlig forureningskilde er Nitrogen Oxid, der udledes i luften fra bilernes udstødning. De skadelige stoffer er også kendt under navnet NOx og er med til at give mange skadelige sygdomme i lungerne.
IBF har i samarbejde med Photocat udviklet et belægningsprodukt til særligt trafikerede områder, hvor man kan uskadeliggøre og nedbryde den farlige NOx, der især er skadelig, hvor mange biler kører og parkerer hver dag.
Den nye kvælstofoxidnedbrydende belægningssten efterbehandles i produktionsprocessen med en særlig væske, der neutraliserer den skadelige NOx.
De NOxoff-behandlede sten lægges på helt normal vis. Og behandlingen kan hverken ses eller lugtes og skal heller ikke vedligeholdes, da den fastholder sin effektivitet i hele stenens levetid.
Når solens stråler rammer den behandlede belægning, aktiveres det virksomme stof i NOxoff overfladen.
Behandlingen indfanger, indkapsler og nedbryder kvælstofoxiden i luften ved hjælp af sollys, og de nedbrudte partikler skylles herefter væk fra belægningen med regnvandet.
IBF har som det første projekt med NOxoff behandlet belægningssten leveret 250 kvm modulserie til Københavns Lufthavn i Kastrup. Og på nuværende tidspunkt gennemføres en detaljeret måling af belægningens effektivitet.
Stand A-1038