23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitektvirksomhed udvider partnerskabskredsen

Som led i den løbende forretningsudvikling har Juul Frost Arkitekter optaget Søren Arildskov som ny partner
Juul Frost Arkitekter har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke virksomhedens organisatoriske opbygning og strategiske forretningsudvikling. På den baggrund indtræder Arkitekt Søren Arildskov nu som partner hos Juul Frost Arkitekter.

Søren Arildskov kommer med en markant erfaring særligt inden for offentlige og statslige byggerier på anlægs-, infrastruktur og byudviklingsområdet. Han bidrager derfor med nye faglige kompetenceområder, der skal styrke og konsolidere arkitektvirksomhedens allerede solide fundament i ind- og udland, oplyser Juul Frost Arkitekter i en pressemeddelelse.

Søren Arildskov bliver ansvarlig for Juul Frosts strategiske udvikling, og udvidelsen markerer en stærk ambition om fortsat at udbygge spændvidden i virksomhedens faglige engagement og kompetencefelt.

Søren Arildskov er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1995, hvor han nu også fungerer som underviser. Han kommer senest fra en stilling som partner og udviklingschef hos Gottlieb Paludan Architects, og inden da var han tegnestuechef hos Public Arkitekter.

Partnerkredsen hos JFA består herefter af arkitekt Helle Juul, arkitekt Flemming Frost, arkitekt Robert Fekete og arkitekt Søren Arildskov.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14