23948sdkhjf

Ørnerede i australsk udgave

Et drømmehus eller en potentiel dødsfælde? Australske arkitekter har leget med blyant og computer og skabt billeder af en bolig med format
Bygningsarbejdere med bjergbestigererfaring vil formentlig blive foretrukket. Man skal i hvert fald ikke lide af højdeskræk, hvis man som udførende skal være med på dette projekt.

Det ligner et sted til beboere med vinger. Men klippehuset, som nogle excentriske australiere med fritsvævende boligdrømme har fået arkitektvirksomheden Modscape Concept til at designe, skulle efter sigende være fuldt realisérbart.

Det kræver bare nogle meget solide bor, byggematerialer i letvægtsklassen - og modige bygningsarbejdere.

Kan lade sig gøre

Indtil videre er huset kun på tegnebrættet, men ifølge Modscape Concept-arkitekterne, er det absolut muligt at bygge huset - i fem etager og i præfabrikerede materialer - inden de monteres på klippesiden ved hjælp af kraftige jern-stolper.

Cliff House blev til, fordi en kunde henvendte sig til tegnestuen og efterlyste en tegning og computeranimation, der for alvor kunne give indtryk af den ultimative havudsigt.

Inspireret af den måde de små krebsdyr, rurer, klynger sig til skibsskrog, gik designerne i gang med at visualisere.

“I boligrummene har vi indrettet minimalt og med få møbler, så vi har en gennemsigtighed, der sikrer frit udsyn til havet, så den unikke beliggenhed fortsat er i centrum", skriver arkitekterne på deres hjemmeside.

Der er garage og indgang i øverste etage og med en elevator kører man ned til de underliggende etager, der indeholder stuer, værelser og køkken. Nederst er der udgang til en terrasse, hvor man kan få frisk havluft blæst lige ind i hovedet, skriver eb.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094