23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND





HORSENS: Der er nye planer for området omkring Nørregade 12 i Horsens, hvor en ejendom forfalder, skriver Horsens Folkeblad.





Kommunen har modtaget nogle skitser og planer til både ombygning og nybyggeri i området. Derfor er afgørelsen om det forfaldne hus også sat på standby.





Ifølge Horsens Folkeblad er det den lokale ejendomsinvestor Kenn Lund Jakobsen, som står bag planerne.





Området bag Nørregade 12 er omfattet af lokalplan 3-2007, der gælder for baggårdene mellem Nørregade og Søndergade, og som har til formål at skabe mere liv i området.





REGION HOVEDSTADEN





HVIDOVRE: Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Kommune indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at man igangsætter udarbejdelsen af et lokalplanforslag for Hvidborg BehandlingsHjem.





Hvidovre Kommune har indgået en aftale med Landsforeningen Livsværk – det tidligere KFBU (Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge) om kommunal medfinansiering til renovering og ombygning af den eksisterende bygning,





Aftalen indebærer blandt andet, at Hvidborg Behandlingshjem skal moderniseres dels ved renovering/ombygning af nogle af de eksisterende bygninger, dels ved at der skal opføres nogle nye bygninger.





REGION SJÆLLAND





NÆSTVED: Næstved Provstiudvalg har sagt nej til at bruge penge på en renovering af Kvislemark Præstegård, der er plaget af svampesporer i samtlige rum.





Det vil koste minimum tre mio. kroner at renovere bygningen, og provst Connie Bondesen Beier siger til Sjællandske, at hun ikke synes det er en langsigtet løsning at skyde så mange penge i en renovering af præstegården. En langsigtet løsning vil ifølge provsten være at adskille sognebolig og præstebolig, og hun håber, at menighedsrådet vil overveje en sådan løsning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.19