Svært at komme til fadet i nabolande
Bureaukrati og frygt for social dumping gør livet dybt besværligt for danske firmaer i udlandet
Og i Norge skal hver eneste danske svend eller lærling personligt møde op til registrering hos Staten. Den frie bevægelighed af arbejdskraft og byggeydelser har det svært i forhold til vores nabolande. Det nemmeste sted med mindst registrering og kontrol er klart vores naboland mod øst, Sverige.
- Sverige er det naboland, der er lettest at komme til som byggefirma. Også her er der dog en vis form for registrering. Blandt andet har Sverige efter dansk inspiration indført en RUT-registrering. Men i forhold til tyske og norske forhold er det meget lidt, fortæller chefkonsulent i Dansk Byggeris internationale afdeling, Anita Kurowska Larsen.
Dansk Byggeri har opgjort alle de registreringer, et dansk byggefirma skal foretage, hvis det skal arbejde for første gang i et af nabolandene.
Opgørelsen tager udgangspunkt i, at virksomheden har fået en mindre arbejdsopgave af tre ugers varighed. Det kan være lægning af et mindre tag.
Og der er stor forskel på de tre lande.
Norge er topscorer
Topscoreren er Norge. Her skal et dansk firma registreres 12 steder, inden de ansatte kan tage sikkerhedsskoene på.
I Tyskland kræves otte registreringer. Og i Sverige slipper danske firmaer med fire registreringer.
Anita Kurowska Larsen er ikke overrasket over tallene, der svarer til de meldinger, Dansk Byggeri får fra deres rejselystne medlemsvirksomheder.
- Både i Norge og Tyskland kræver det en stor indsats fra danske virksomheder for at komme i gang. Der skal for det meste nok mere end en opgave til, for at det kan betale sig at arbejde i disse lande. Til gengæld er Sverige dog betydeligt lettere, siger hun.
Hun mener, at der er en både historisk og systemmæssig grund til, at antallet af registreringer og kontrol varierer så meget.
- Sverige har arbejdsmarkedsmæssigt et system som vores, hvor det i højere grad er arbejdsmarkedets parter og ikke lovgiverne, der aftaler reglerne, og i en vis udstrækning sikrer, at arbejdet foregår efter reglerne. I både Tyskland og Norge er lovgiverne mere inde over at sætte rammerne, og det giver øget administrativt bøvl, siger Anita Kurowska Larsen.
Stor fokus på dumping
For alle tre lande gælder, at der er stor fokus fra politisk side på social dumping fra udlændinge og udenlandske virksomheder. Både opinionsdannere, fagforeninger og politikere har som i Danmark sat dette emne øverst på dagsordenen inden for byggeri og rengøring.
Det betyder, at politikerne strammer op rent lovgivningsmæssigt, og det er slået igennem i alle landene, men især i Tyskland og Norge.
- For at kunne arbejde i Norge skal hver eneste svend møde op på et offentligt kontor og lade sig personligt registrere, når han arbejder i Norge. Og det er bare et af mange registreringskrav. Mange af kravene er opstået som reaktion på afsløringer af social dumping på en byggeplads. Så kommer der nye regler, og de rammer så også de danske firmaer, der arbejder reelt, siger chefkonsulenten.
Hvor Norge virker til at skærpe kravene, så er der kommet en smule bedring fra tyskere.
- I forhold til udenlandske virksomheder i Tyskland har de tyske myndigheder langt overvejende en positiv tilgang til de danske. Tyskerne oplever, at danskerne har godt styr på tingene, det giver en positiv holdning. Så det er lettere at komme fra Danmark end mange andre nationer, når man arbejder i Tyskland, siger hun.
Meget regelstyret
Men Tyskland er stadig meget regelstyret. De fleste danske byggevirksomheder, der har prøvet lykken syd for grænsen, har oplevet det. Og ikke kun med hensyn til arbejdsmarkedsforhold, men også hensyn til byggekvalitet.
BR10 er en pixibog i forhold til den tyske VOB.
Men bare med arbejdsmarkedet er der også nok at se til for en dansk entreprenør eller mester.
Hver gang firmaet arbejder på en adresse bare et par timer, så skal det anmeldes til en lokal myndighed. Hvis ikke det sker, koster det store bøder.
Den danske arbejdsgiver skal endvidere sørge for, at alle de ansatte hver især har en mappe med sine attester og godkendelser.
Der skal desuden være en kopi af de ansattes mapper, så både arbejdsgivere og arbejdstagere har en ved hånden. I mappen skal der eksempelvis også være et dokument, hvor arbejdsgivere meddeler den ansatte, at han skal have sit pas på sig. Hvis det dokument mangler, koster det den ansatte en bøde på 5.000 euro og mester én på 1.000 euro.
Anita Kurowska Larsen fra Dansk Byggeri mener dog, at der trods alt besværet er økonomiske gevinster at hente både i Sverige, Norge og Tyskland for danske firmaer.
Men det kræver, at man bruger ressourcer og måske endda en ekstra administrativ medarbejder, så alle regler overholdes.
- Når man er inde i reglerne, og det er sat i system, er det muligt at få flere økonomisk attraktive opgaver. Især hvis man bliver i længere tid. Det er jo lande med større vækst end i Danmark inden for byggebranchen, siger hun.
