Biler: I oktober blev der i alt registreret 16.300 nye personbiler, opgjort i faktiske tal, hvilket er to procent færre end i oktober 2013, oplyser Danmarks Statistik. Heraf fik virksomhederne registreret 7.600 nye personbiler eller 23 procent flere end for et år siden. Husholdningerne stod for 8.700, og det er 17 procent færre end for et år siden. 75 procent af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 25 procent var til privatleasing.