Første model fra ny IHI-generation er landet
Den første model af den nye generation af IHI V4 gravemaskiner er kommet til Danmark
Den fås både med og uden kabine. Maskinen er udstyret med den helt nye IHI S773 -C motor, der yder 13,6 kW ved 2400 omdrejninger i minuttet og har et lavt brændstofforbrug.
Er effektiv
Hydrauliksystemet har en høj effektivitet samt et lavt støj niveau. Standardfunktioner omfatter blandt andet den nye instrumentering samt ergonomisk korrekt placering af joystikkene, der styres med servo-control.
Hydraulikudtag er standard med dobbelt eller enkeltvirkende funktion. Der er mulighed for to og tre udtag proportionalt styrede.
Gravearmens sving er ekstremt kompakt, hvilket giver sving-radius på kun 2.030 mm med armen og 775 mm med bagenden, hvilket gør dette til en ideel maskine til arbejde i trange rum, hvor manøvredygtighed er altafgørende.
Den maksimale gravedybde på 2.440 mm og en skovl kraft 21,0 kN (2.140 kgf) gør, at maskinens præstationer er på et højt niveau. De nye gummibælter reducerer vibrationer og sikrer holdbarhed og øget førerkomfort.
Det er firmaet Brdr. Holst Sørensen A/S & Keenan Danmark, der står for importen af maskiner fra IHI.