23948sdkhjf

Arbejdsplatforme uden forankring

Flere og flere håndværkere benytter arbejdsplatforme. Nu har Pitzner udviklet en løsning, så de kan stå uden forankring til bygningen
Flere og flere håndværkere benytter arbejdsplatforme som alternativ til stillads eller lifte. Arbejdsplatformen har en betydelig bæreevne, så der er mulighed for at oplagre materialer og værktøj på platformen. Men behovet for forankring ved typiske opstillinger for hver 12-18 meter, afhængigt af typen på arbejdsplatformen, kan være en udfordring.

Anvendelse af arbejdsplatforme til bygning af vindmøller har fået Pitzner til at udvikle en løsning, hvor det ikke er nødvendigt at forankre arbejdsplatforme.

Kraftig stålramme

I stedet monteres en kraftig stålramme på jorden som ’fundament’ for arbejdsplatformen. Det giver fuldt tilstrækkelig stabilitet, så arbejdsplatforme kan arbejde op til 26 meter i højden uden forankring mod hidtil kun 15 meter.

- Det vil have store betydning, når der eksempelvis arbejdes på bygninger med glasfacade eller anden facadebeklædning, som ikke umiddelbart kan afmonteres. Arbejdsplatformen er netop et meget effektivt arbejdsredskab til udskiftning af eksempelvis vinduer eller facadebeklædning, og så vil det give store fordele, at der ikke skal afmonteres elementer alene med henblik på at forankre arbejdsplatformen, siger afdelingsleder Jørn Rauff Larsen, Pitzner.

Høj bæreevne

- Arbejdsplatforme har i forvejen en række fordele, fordi de har en betydelig bæreevne, og samtidig kan der monteres eksempelvis mastekran eller eltalje i toppen, der kan etableres overdækning, og der kan sammenbygges flere arbejdsplatforme i forlængelse af hinanden, siger Jørn Rauff Larsen.

Pitzner råder over en række forskellige typer én- og flermastede arbejdsplatforme, der kan række op til 150 meters arbejdshøjde og i længder fra 4,0 til 41 meter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093