Små firmaer orker ikke at vokse
Byggevirksomheder forbliver små, da de frygter for meget administration. Byggeadvokat foreslår løsning med fælles administration og driftsfællesskaber
En erfaren byggeadvokat opfordrer til ændringer ved, at firmaerne blandt andet indgår administrative samarbejder og driftsfællesskaber.
- Små håndværksmestre lider ofte af BMW-syndromet. Det betyder, at de stopper med at vækste, når de har købt den større bil, de har drømt om, og i det hele taget har en god indtægt. De ønsker ikke at vokse mere, da de ikke kan overskue blandt andet mere administration. Men det er overordnet set ikke rationelt, da de helt små virksomheder ikke er stabile. Så det er hverken optimalt for den enkelte mester eller for væksten i samfundet, siger Erik Hovgaard, der er advokat og partner hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.
Han har beskæftiget sig med byggebranchen i mange år og har speciale i entrepriseret.
Tre ud af fire er små
De helt små virksomheder er markant udbredt inden for byggebranchen. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal er tre ud af fire virksomheder i branchen helt små og som regel ejerledede virksomheder med én til fire ansatte. Det gælder for 20.780 ud af de 27.809 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen eller godt 74 procent.
Brancheorganisationen Dansk Håndværk kalder situationen brandærgerlig. Adm. direktør i Dansk Håndværk, Erik Møbius, oplever, at der er en del håndværksfirmaer, som ikke ønsker at være store.
- Der er mange virksomheder, der ikke orker at vokse. Typisk ser man, at når de når fire til fem ansatte, så vil de ikke vokse mere, selvom muligheden er der. Begrundelsen er som regel, at de ikke kan overskue det rent administrativt og at skulle styre flere ansatte. Og det er da brandærgerligt, siger Erik Møbius.
Direktøren mener, at en del af problemet kan løses gennem færre offentlige administrative krav til små og mellemstore virksomheder.
Advokat fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, Erik Hovgaard, beskriver problematikken sådan:
Særligt byggeproblem
- Små håndværksvirksomheder er ofte skabt og ejet af en dygtig håndværker, der har haft succes. Han har så startet en virksomhed. Men det er håndværket, han er rigtig god til, og ikke ledelse af en virksomhed. Derfor tøver han med at udvide virksomheden, selv om der er mulighed for det.
Men denne tankegang er ikke god - hverken for samfundet eller for mester selv, mener Erik Hovgaard.
- Forleden dag talte jeg med en mindre mester, der klagede over, at han ikke kunne sove. Nogle gange kunne han ikke sove, fordi han spekulerede på, om firmaet havde opgaver nok. Og nogle gange kunne han ikke sove, fordi han havde svært ved at overskue alle de mange opgaver, de havde. Han ville få en meget bedre nattesøvn, hvis han havde en professionel administration, virksomhedsdrift og en langsigtet forretningsplan, siger Erik Hovgaard.
Driftsfællesskaber
Advokaten mener, at mange mestre gør sig selv en bjørnetjeneste ved at sige nej til vækst.
- At en virksomhed er lille, gør ofte ikke livet lettere. Der er mange spekulationer over driften og mange timer på kontoret, når mesteren kommer hjem fra dagens håndværksopgaver klokken 15, siger han.
Erik Hovgaard opfordrer de små virksomheder til at blive større, og så skal de arrangere administrationen på en anden måde, så ejeren ikke sidder med det hele efter fyraften.
- En af de helt håndgribelige måder at gøre livet lettere for de små håndværksvirksomheder er at indgå samarbejder inden for de områder, de kan samarbejde om, siger han.
Han mener, at det er oplagt at indgå en slags driftsfællesskaber om administration, hvor de i fællesskab har en afdeling, der ordner telefonpasning, bogholderi og lønregnskaber. Firmaerne kan også bedre investere i et stort og driftssikkert IT-styringssystem, når de er flere om at betale.
Flytte sammen
Erik Hovgaard mener endda, at flere virksomheder fysisk burde flytte sammen.
- I de større byer er det oplagt, at små håndværksfirmaer deler adresser. Eksempelvis i København kan otte-ni firmaer slå sig sammen og leje en af de mange tomme erhvervsbygninger, der er ledige syd for København i Vallensbæk eller lignende. Og så etablere fælles faciliteter, siger han.
I mange andre brancher er der med held etableret kontorfællesskaber, også selvom firmaerne er konkurrenter.
- Det betyder intet. Tværtimod. De vil jo konkurrere alligevel. Men når de bor sammen, kan de jo også nemmere løse opgaver sammen. Så en fælles adresse kan give både mindre administration og mere aktivitet, siger Erik Hovgaard fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.
