23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

Bypark - GELLERUP: En enig dommerkomité har blandt fem prækvalificerede teams valgt tre teams, som skal forme den nye bypark i Gellerup og Toveshøj. Det er Tegnestuen Vandkunsten med underrådgiverne Jaja architects aps, Bogl ApS og Orbicon, Masu Planning ApS med underrådgiverne Cebra Arkitekter A/S og Habitats og SLA A/S med underrådgiverne Effekt Arkitekter ApS og Cowi A/S.

I løbet af de næste måneder skal de tre forslag videreudvikles og gøres endnu stærkere. Det endelige vinderprojekt vælges og offentliggøres i efteråret 2014.

Etableringen af byparken vil ske etapevis med start i 2015. Arbejdet tilpasses de øvrige store anlægsprojekter, der sker i Gellerup og Toveshøj i samme periode, som blandt andet omfatter etableringen af det nye vejnet, nyt beboerhus og en ny kunstgræsbane.

Konkurrencen er gennemført af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i samarbejde med Realdania.

Team Rambøll/ Pluskontoret Arkitekter har været projektleder på processen.

BYGGEMODNING - ULFBORG: På sit seneste byrådsmøde besluttede Holstebro Byråd blandt andet at vedtage lokalplan nr. 1090 for at kunne etablere et fritidsområde med ATV- og Bocartbane ved Industriarealet i Ulfborg, ligesom det blevbesluttet at byggemodne og forlænge en erhvervsvej med 150 meter frem til ATV-banen.

Byrådet vedtog på samme møde lokalplan nr. 1101, der gør det muligt at etablere 90 parcelhusgrunde øst for Storå-kvarteret.

region syddanmark

P-pladser - HADERSLEV: Haderslev Byråd har frigivet en anlægsbevilling på 500.000 kroner til parkeringspladser ved Haderslev Idrætscenter.

Kultur og Fritid har arbejdet på forskellige muligheder for at øge antallet af parkeringspladser, og er endt med at foreslå, at der etableres/retableres cirka 30 parkeringspladser ved den nye lethal, og at der etableres en ekstra parkeringslomme mellem eksisterende parkeringsplads og tennishallen, hvilket ligeledes giver plads til cirka 30 biler.

Et eventuelt restbeløb foreslås anvendt til midlertidige pladser ved Eksercerpladsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11